Vil du med på Klimafolkemøde?

Date
aug, 21, 2020

Annonce – i samarbejde med Klimafolkemødet

Jeg vil have klimahandling nu. Og derfor var jeg heller ikke sen til at takke ja, da Klimafolkemødet inviterede mig – først som menig gæst, og sidenhen som deltager på et af årets paneler. Klimafolkemødet er nemlig det nye, årlige samlingssted for alle os, der savner handling og inspiration til handling – fra politiske beslutningstagere såvel som i vores egen daglige færden. I år løber mødet af stablen i Middelfart d. 3.-5. september, og du er selvfølgelig inviteret. Klimafolkemødet er nemlig for os alle. Og for vores fælles fremtid.

Programmet, der er fordelt på de to scener, Debatscenen og Handlingsscenen, byder på et væld af spændende tematikker og personligheder. Du kan høre om alt fra “tøj”, “bolig” og “fritid og ferie” til “landbrug”, “økonomi” og “klimaledelse”, og blandt deltagerne finder du f.eks. klimaforsker Sebastian Mernild, klimajournalist og forfatter Jørgen Steen Nielsen, Signe Wenneberg, Frank “Bonderøven” Erichsen, Nina Bendixen, Danmarks Naturfredningsforening, Miljømærkning Danmark, klimaministeren himself og mange, mange flere. Selv sidder jeg på panel om torsdagen, under overskriften “Hvem har lavet dit tøj? Fra overforbrug og overproduktion til bedre mode og kritiske forbrugere” – og så har jeg efterhånden et solidt program for, hvad jeg skal se.

Det skal jeg se på Klimafolkemødet

Torsdag

  • 11.00: “Kan grønne bloggere redde verden?” – Den her skal jeg selvfølgelig omkring! Foruden, at det er min gode kollega, Johanne Stenstrup, der sidder på panel, er jeg også ualmindeligt nysgerrig på, hvad de øvrige deltagere tænker om både influenter og det lidt storladne spørgsmål.
  • 12.00: Brug din indkøbspower! Start din egen indkøbsrevolution i dag” – Hvad kan det mon kan være, at vores handlinger ikke altid står mål med vores værdier? Og hvordan vi kommer det til livs? Det vil jeg glæde mig til at høre panelets bud på. Men jeg må nok løbe lidt i pendulfart, for jeg vil også gerne nå…
  • 12.00: “Hvordan fastholder vi presset på politikerne?” – Hvis der er nogen, jeg savner handling fra, er det vores politikere. Et klimavalg uden klimahandling klinger bare lidt hult, ikke?
  • 16.00: “Hvem har lavet dit tøj? Fra overforbrug og overproduktion til bedre mode og kritiske forbrugere” – Eller, den her skal jeg ikke se. Men det er her, I kan fange mig. Og hvis jeg ikke selv sad på panel i dette tidsrum, ville jeg også svinge forbi…
  • 16.00: “Hvornår kan vi igen flyve med god (klima)samvittighed?” – For helt ærligt – det gad jeg godt at vide.

Fredag

  • 12.00: “Købe ind, handle eller om-handle: Hvordan skal vi bruge byen?” – Det lokale butiks-liv optager mig, og derfor vil jeg glæde mig til at høre mere om, hvordan vores indkøbsoplevelser og -vaner kan se ud i en mere klimabevidst fremtid. Hvilke butikker og koncepter på vige? Og hvad der kommer til i stedet for?
  • 14.00: “Mere plastic for klimaets skyld?” – Plastik er, som vi efterhånden har erfaret, et emne, der præges af mange forskellige interesser og synspunkter. Men hvad er fakta?
  • 15.00: “Hvad skal der til, for at vi tager klimakrisen ligeså alvorligt som corona-krisen?” – Det er et spørgsmål, jeg forestiller mig, at vi er mange, der har stillet os selv det seneste halve år. Måske corona-krisen bør ses som en generalprøve på det, der venter?
  • 17.00: “Hvordan undgår vi at skabe en generation af klimaangste børn og unge?” – Jeg kender fantastisk dygtige Caroline Schaffalitzky fra Syddansk Universitet, og jeg ved, at hun med sit skarpe, filosofiske øje kan bringe gode betragtninger i spil til glæde for store som små.

Lørdag

Lørdag vil jeg undlade at optage pladsen for jer, der måske har bedre mulighed for at deltage i weekenden. Hvis jeg skulle afsted, ville jeg dog især kigge forbi “Klimaforandringer i børnehøjde” med Nina Bendixen, da jeg synes at, der ligger en enorm opgave i, at kunne snakke med de mindste om, hvad der sker i verden. Og derudover synes jeg også, at det meget mundrette oplæg “Sådan bliver din ferie klimavenlig” trækker i noget i mig.

Nysgerrig på mere? Du finder det fulde program for d. 3.-5. september lige her.

Derfor skal du med til Klimafolkemødet

Fordi det er tid til handling! Og selv, hvis du tænker, at det ikke er for dig – at du ikke er politisk – så garanterer jeg, at paneldebatterne kommer til at være praksis- og handlingsnære. Derfor håber jeg, at du vil se Klimafolkemødet som en platform, der også er åben for dig – og har brug for dig. For det har den.

Arrangørerne har gjort deres ypperste for at tage de nødvendige corona-forholdsregler, og derfor er der også kun et begrænset antal billetter til de individuelle tidsrum. Det er gratis at deltage, så vent ikke for længe med at booke dine billetter. Jeg ved, at Klimafolkemødet også har sørget for live-stream fra Debatscenen torsdag og fredag, men hvis du vil have handlingsoplæggene og den gode stemning med med, er billetten til nogle fysiske dage i klimaets tegn dit bedste bud.

Du finder program, praktisk info, billetter og meget, meget mere lige her. Og du kan også følge Klimafolkemødet på Instagram her og på Facebook lige her.

Ses vi? Det håber jeg, vi gør.

2+

Tanja

Leave a comment

Related Posts