Onlineforedrag: “Hvad er bæredygtig mode?”

DKK245.00

“Hvad er bæredygtig mode?” er en introduktion til og gennemgang af de mange dilemmaer og udfordringer, man kan stå overfor som bevidst og kritisk tøjforbruger.

Formålet er, at hjælpe dig med at sammensætte din forbruger-værktøjskasse, så du kan handle i overensstemmelse med dine værdier. Sammen dykker vi ned i spørgsmål om alt fra materialer og certificeringer til genbrug og social ansvarlighed. For hvad betyder “bæredygtig mode” egentligt? Findes det overhovedet? Og kan det passe, at alle brands pludseligt er blevet bæredygtige over natten?

Kategori:

Beskrivelse

“Hvad er bæredygtig mode?”-foredraget er for dig, der:

  • har tøj på kroppen – Medmindre du er fuldtidsnudist, er du nemlig en vaskeægte tøj-aktør.
  • gerne vil have en introduktion i øjenhøjde til, hvordan du kan gøre en positiv forskel med dit tøj-forbrug
  • er træt af at blive snydt af virksomheders tomme, grønne løfter, men savner hjælp til at gennemskue dem
  • gerne vil have hjælp til, hvad du helt konkret kan se efter, når du shopper (genbrug såvel som nyt)
  • gerne vil vide mere om, hvordan dit tøj er lavet
  • tror at genbrug er entydigt bæredygtigt
  • gerne vil føle større tilknytning til dit tøj
  • gerne vil støtte op om mit arbejde herinde

Og hvadenten man er nybegynder eller godt igang, lover jeg, at der nok skal være stof til eftertanke og ressourcer at tage fat på.

Du får:

  • 90 minutters online-foredrag (som du kan se, når du vil!), hvor vi gennemgår alt fra, hvordan modesystemet er skruet sammen og påvirker os, til hvordan vi kan gøre en forskel – der er nemlig utroligt mange indgangsvinkler, og derfor er der også garanti for, at du kan finde en model, der passer til dig
  • Overskuelige tjeklister, du kan printe og medbringe, næste gang du skal på tøj-indkøb. Listerne er indrettet, så du lettere kan se, om en beklædningsgenstand er i overensstemmelse med dine tøj-værdier. Indledningsvist får du to lister med, men hold øje med foredraget, for der vil løbende komme flere
  • Et brand index med de 100+ bedste, bæredygtige brands (kommer primo juli).

Vi går også på jagt efter din motivation for et mere bæredygtigt tøj-forbrug – hvis ikke, det kommer fra os selv, bliver det nemlig rigtigt svært at fastholde de gode intentioner.

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Onlineforedrag: “Hvad er bæredygtig mode?””

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *