Stilnest: Ansvarlige smykker på bestilling og en lille julerabat

Date
nov, 20, 2020

Annonce – i samarbejde med Stilnest

Ved du, hvor dine smykker kommer fra? I er efterhånden mange, der har spurgt til, hvor og hvordan man kan finde ansvarligt producerede smykker. Derfor var jeg heller ikke sen til at gå i dialog, da dygtige Stilnest kontaktede mig. De formår nemlig, om nogen, at forene æstetik og kvalitet med en gennemtænkt værdikæde – samtidigt med at de tilbyder et prisleje, hvor de fleste uden tvivl kan være med. Og i en tid, hvor mængden af billigt og uigennemsigtigt fremstillet bijouteri næsten kan få en til at glemme, hvordan velvalgte smykker lades med affektionsværdi, udgør Stilnest en kærkommen påmindelse om et ædelt og nærværende håndværk.

Et af Stilnests centrale ønsker er desuden at klæde os på til at være bevidste smykkeforbrugere, og derfor vil du i indlægget her kunne læse om alt fra deres made to order-produktion og certificerede materialer til hvordan du kan kræve en bedre kvalitet, når det kommer til f.eks. forgyldte smykker. Og da den søde juletid nærmer sig, blev Stilnest og jeg enige om, at det kunne være oplagt at inkludere en lille julerabat, du evt. kan sende med din ønskeseddel – hvis du, som jeg, også forelsker dig.

Ansvarlige smykker på bestilling

Stilnest har siden den spæde begyndelse haft et ønske om at etablere en model for bæredygtig smykkeproduktion, der både honorerer guldsmedefaget som håndværk og tilgængeliggør det digitalt – uden at vi som forbrugere glemmer værdien af det. Eksempelvis har Stilnest ingen stor lagerbeholdning – alle smykkerne produceres først ifm. bestilling, for at minimere spild og for at understøtte den personlige relation til dit smykke. Værdikæden er desuden bygget op omkring ansvarlige og transparente partnerskaber, og centralt i denne er Stilnests faglærte guldsmede, der har værksted i traditionsrige, sydtyske Schwarzwald.

Alle Stilnests smykker er desuden udformet i genanvendte ædelmetaller, herunder sterlingsølv, 14 karat guld og såkaldt guld vermeil, som vi vender tilbage til – det kan nemlig være kærkommen viden, når du fremadrettet køber smykker. Det er dog vigtigt for mig at understrege, at genanvendelse har været et centralt element i guldsmedefaget i århundreder, og derfor skal det banebrydende ikke så meget ses i, at Stilnest ikke understøtter nyt minearbejde; det, Stilnest gør så fint, er derimod at sørge for certificering og sporbarhed. Og smykkerne er selvfølgelig også nikkelfrie.

Eksempelvis får de deres genanvendte guld via en belgisk samarbejdspartner, der omsmelter gamle ure og smykker, mens sølvet indhentes via tyske grossister – og fælles for disse er, at de er medlemmer af Responsible Jewelry Council, der både tager højde for råmaterialets ophav samt arbejdstagerrettigheder og overholdelse af menneskerettighederne. Ædelstene indhentes bla. via tyske GemHype, der også opererer efter fairtrade-principper og glasperlerne indkøbes hos østrigske Swarovski – og på den måde er du sikret, at dine smykker ikke er produktet af problematisk minearbejde eller understøtter konflikt.

Et mere langtidsholdbart alternativ til forgyldning

Én ting er selvfølgelig, hvordan vores smykker bliver til; en anden er, hvordan kvaliteten sikres med henblik på et langt brugsliv. Og derfor arbejder Stilnest f.eks. også med en forgyldningsmetode, der giver en langt længere holdbarhed – nemlig guld vermeil. Personligt har jeg en blanding af 14-18 karats guldsmykker og forgyldte sterlingsølvsmykker, og sidstnævnte har en tendens til at miste farven i løbet af et års tid, inden de igen må omkring forgylderen. Måske du kan genkende det?

Det særlige ved guld vermeil er, at der er tale om en tykkere og dermed mere langtidsholdbar guldbelægning. Vermeil kræver som minimum, at der påføres 14 karat guld i en tykkelse på 1.5 mikron, men hos Stilnest har de taget den skridtet videre med genanvendt 24 karats guld i en tykkelse på 2.5-5 mikron, afhængig af smykket. Desuden kræver vermeil, at selve basen er i sølv, hvorimod man med alm. forgyldte smykker faktisk ikke kan vide sig sikker på hverken indholdet eller belægningens karat og tykkelse, medmindre det er specificeret. Og skulle dine vermeil-smykker blegne efter mange års kærlighed og hyppig brug, tilbyder Stilnest i øvrigt genopfriskning via deres reparationsservice.

More to come og et oplagt juleønske

Med alt det sagt, kan jeg også røbe så meget, at Stilnest har mange spændende ideer til, hvordan de kan drive endnu større forandring. Og forhåbentligt får jeg fornøjelsen af at vise jer endnu mere af Stilnests arbejde, efterhånden som verden åbner op igen. I al fald ville jeg elske at tage jer med på et produktionsbesøg. Men for nu må jeg nøjes med at beundre de smukke smykker, og da smykkerne på billedet kun er til låns, tror jeg også, at der skal en lille ting under træet i år, der bare er fra mig til mig. Blandt andet er jeg helt forelsket i deres Bombé Bold Ring og jeg har også et godt øje til nogle af deres samarbejdskollektioner.

Og skulle du også ønske dig et Stilnest-smykke eller to under træet i år, kan du bruge koden “secondhand10”, der giver 10% rabat. Fremstillingen af smykkerne tager ca. 14 dage, og sendes direkte fra guldsmeden og hjem til dig, så vent ikke for længe. Har du lyst til selv at agere smykkedesigner og udforme dit drømme-smykke, kan du desuden købe eller ønske dig Stilnests Atelier-sæt – så bliver det ikke mere personligt.

Du kan besøge Stilnests webshop, samt følge dem på Instagram for yderligere viden om dine smykker. Og du kan finde smykkerne fra indlægget lige her:

Baroque Pearl High Bar Øreringe // Duo Øreringe // Duo Ear Cuff //Eden Lilly halskæde // Womanhood halskæde // Zodiac Birthstone halskæde

Kendte du allerede Stilnest? Har du spørgsmål til smykkerne?

6+

Tanja

Leave a comment

Related Posts