Public service: Miniguide til mere bæredygtige jeans

Date
apr, 12, 2020

Ind i mellem får jeg meget produktspecifikke forespørgsler, og da jeg senest fik spørgsmålet om, hvor man kan finde “gode, bæredygtige jeans”, blev jeg enig med mig selv om, at det vist også var på tide at afprøve en ny indlægstype. Tanken er, at vi sammen kan dykke ned i forskellige beklædningsgenstande og deres aftryk, samtidigt med at jeg kan pege jer i retning af flere brands og butikker, der er særligt dygtige indenfor et givent felt. Der er nemlig ingen tvivl om, at de bæredygtige brands fortsat udgør et nichemarked, der nemt kan drukne i de store spilleres smarte markedsføring. Og det kan vi jo ikke have.

En generel bemærkning er dog, at jeg, selvom jeg holder mig prisdifferentiering for øje, ikke kommer til at linke til fast fashions “mere bæredygtige” linjer. For mig er bæredygtighed i relation til vores tøj nemlig en holistisk størrelse, der også handler om forretningsmodeller og mennesker, og på den baggrund hører fast fashion ganske enkelt ikke hjemme på mine platforme. Der ligger desuden også en snak om, hvad pris gør ved vores forbrug, som jeg utroligt gerne vil tage en af dagene. Der kan nemlig også være argumenter for, at vores tøj burde være dyrere. Men for nu – så lad os se nærmere på noget, de fleste af os har i skabet; nemlig de gode gamle jeans.

Hvad er det nu med jeans og bæredygtighed?

Når vi taler bæredygtigt tøj, er det sjældent jeans’ne, der bliver italesat som det første; det skulle da i hvert fald lige være, når vi taler om tøj, der i udgangspunktet ikke anses for værende super bæredygtigt.

Historien om denim er nemlig langt henad vejen blevet en historie om et enormt vandforbrug, kradse kemikalier, slidsomme processer og kritisable arbejdsforhold. Vandforbruget afhænger af alt fra dyrkningen af bomulden til indfarvning, og derfor kan det være svært at generalisere omfanget; der er nemlig enormt forskel på, hvordan man producerer. Og det samme kan siges om kemikalieforbruget. Men det store spørgsmål er for mig at se heller ikke, hvor mange liter vand, det kræver – i al fald ikke i forarbejdningen; det store spørgsmål er, om det renses og evt- genanvendes i et lukket system, hvor man ikke udleder det til fare for flora, fauna og folkefærd. Og lige præcist derfor, synes jeg ikke at jeans’ne bør dømmes ude på baggrund af vandforbruget alene.

Hvilket bringer os til pesticidforbruget under konventionel dyrkning, hvor vi bestemt ikke kan tale om et lukket system. Selvom bomuldsdyrkning kun optager ca. 2,4% af den globale landbrugsjord, står den for en langt højere andel af de anvendte sprøjtegifte – og det har ikke blot omfattende konsekvenser for biodiversiteten og den tilstødende natur; det påvirker i stor stil også de mennesker, der står for dyrkningen. I det konventionelle landbrug rammes 1-3% af arbejderne af akut pesticidforgiftning ifølge WHO, og ser vi i tillæg på det fattigsdoms-loop, mange konventionelle bomuldsbønder fastholdes i grundet deres udgifter til alt fra frøsorter og kunstgødning til pesticider, tegner der sig, indrømmet, et ret sort billede af en af vores yndlingsbeklædningsgenstande i vesten.

Og så har vi slet ikke talt om påvirkningen af lokale vandmiljøer eller de mange tekstilarbejdere længere fremme i kæden, der arbejder under sundhedsskadelige, farlige og dårligt lønnede forhold. Se evt. denne korte film fra 2015, der går bagom problemerne med bla. sandblasting. Og hvad så med kvantiteten? Tjo, som med alle andre tal for industrien, skal disse tages med et gran salt. Det nævnes flere steder, at der årligt produceres alt fra 2-6 mia. par jeans (der er noget af en fejlmargin, ikke?). Der er dog ingen tvivl om, at vi i vesten aftager vores andel af noget, der i udgangspunktet er utroligt slidstærk og muligt at reparere.

Men der findes jeans, produceret i økologisk bomuld, med ordentlig løn til alle involverede parter, fra brands, der ikke har bygget en forretning op omkring at sælge dig et nyt par hvert andet øjeblik. Og det er de brands, jeg gerne vil tildele lidt spalteplads. Det første, man kan gøre, er naturligvis at bruge de jeans, man allerede har; en anden er at købe sine jeans brugt. Men vil man gerne være med til at løfte arbejdsforholdene i industrien, kan det også give mening at overveje at investere hos en ansvarlig virksomhed. Blandt de nedenstående brands, er der desuden flere, der tilbyder reparation af dine jeans – også selvom de er 10+ år gamle.

.

Mud jeans

Mud Jeans er et hollandsk brand, der på mange måder må siges at være gennemcertificerede. De har fokus på leveløn på tværs af forsyningskæden, har reduceret både vandforbrug og CO2-udledning markant, kører state of the art spildevandsrensning, bruger en kombination af genanvendt (post-consumer) og Ecocert økologisk bomuld, er svanemærkede, PETA-certificerede, en del af BCorp etc. De producerer både styles til mænd og kvinder, og på hjemmesiden kan du både blive klogere på materialer, certificeringer, deres individuelle fabrikker mm. Det kniber desværre med danske forhandlere.

Du finder Mud Jeans lige her

.

Nudie Jeans

Nudie Jeans arbejder i GOTS- og Fairtrade-certificerede bomuldskvaliteter, og har, ligesom Mud Jeans, også ambitiøse initiativer for genanvendelse af gamle jeans. Nudie Jeans har leveløns-initiativer på tværs af produktionskæden, og er meget transparente omkring, hvor langt de er, og hvad næste skridt skal være. De har desuden reparation som en integreret del af deres forretningsmodel. De producerer både styles til mænd og kvinder, og forhandles hos både Res-Res og Langsamt, hvor det også er muligt at få foretaget reparationer.

Du finder Nudie Jeans lige her

.

KowTow

KowTow er kendt for deres grafiske silhouetter, og det gælder i den grad også deres jeans. KowTow bruger FairTrade-certificeret økologisk bomuld til deres denim, der farves i overensstemmelse med Global Organic Textile Standards kemikalieregulativer, og brandets fabrikker og systuer er ligeledes SA8000-certificerede, hvilket sikrer ordentlige arbejdsforhold og leveløn. KowTow er desuden ved at etablere en omfattende reparationsservice. KowTows denim kan bla. findes hos Res-Res.

Du finder KowTow’s denim lige her

.

People Tree

People Tree er på mange måder fair fashion-pionererne over dem alle. Deres denim er GOTS-certificeret, FairTrade og udviklet i samarbejde med SARP Jeans, der sikrer en markant reduktion i vandforbrug og CO2-udledning, spildevandsrensning mm. Der findes danske forhandlere, der har et udsnit af People Tree’s kollektioner, men for deres denim vil jeg mene, at deres eget website er det letteste at tilgå.

Du finder People Tree’s denim lige her

.

Armed Angels

Kan jeg godt finde på at kalde “fast fair fashion”, da de kører ret intenst på med nyhedsbreve, nye styles og andet, der kan opfordre til merforbrug. Men deres materialer, certificeringer og generelle transparens er der altså ikke mange, der kan matche. Armed Angels er GOTS-certificerede, hvilket både lover for økologisk bomuld og leveløn i forsyningskæden. De er også en del af Fair Wear Foundation. De producerer både styles til mænd og kvinder, og men deres jeans finder man ikke så ofte hos danske forhandlere.

Du finder Armed Angels’ denim lige her

.

Savner I nogen på listen? Eller er der andre beklædningsgenstande, I gerne vil have et overblik over?

Pssst … Hvis certificeringerne er lidt overvældende at gennemskue, kan jeg trøste med, at jeg genoptager “den lille certificeringshjælper” herinde i de kommende uger.

14+

Tanja

8 Comments

  1. Svar

    Nikoline

    12/04/2020

    Taaaaaaaak!!!
    Har håbet på sådan et indlæg i så lang tid

    2+
    • Svar

      Tanja

      13/04/2020

      Dejligt at høre Nikoline! Så kører vi på med den her type! 🙂

      1+
  2. Svar

    Nina

    13/04/2020

    Jeg tænker det danske mærke Tomorrow Denim mangler. Kender du det? De laver nogle virkelig lækre jeans og samtidig skulle de være et af de eneste tøjmærker der opfylder kravene til både Svanemærket og EU Ecolabel. Og så synes jeg da det er sejt at det er dansk 🙂

    https://tomorrow-denim.com/pages/about

    Knus Nina

    1+
    • Svar

      Tanja

      13/04/2020

      Hej Nina!

      Jeg kender godt Tomorrow, og har haft dem på min “måske”-liste – jeg skal nemlig lige have fat i Miljømærkning DK, der står bag Svanemærket og Ecolabel i Danmark 🙂

      På Tomorrow’s egen hjemmeside skriver de nemlig ikke det mindste om social bæredygtighed, og det er for mig at se ikke optimalt. I henhold til Svanemærket/Ecolabel, skal gældende international lovgivning om sociale forhold overholdes – men det skal det i hovedreglen altid. Det store spørgsmål er, hvem der tjekker op på, om det hele er iorden 🙂 Så det skal jeg lige have gravet lidt videre i. Men enig, det ville være sejt at få nogle danske brands på listen også!

      Jeg graver, og så opdaterer jeg herinde 🙂

      Kh T

      0
  3. Svar

    Naja Habermann

    13/04/2020

    Super indlæg. Meget brugbart!

    Jeg vil som forhandler slå et slag for to danske producenter af svanemærkede jeans: Pieszak (deres Swan styles) og Echte (Denim for days).

    Svanemærket er primært et miljømærke, som garanterer mindst mulig påvirkning af miljø og klima. Og der er ikke krav (endnu) om 100% økologi.

    Alligevel er alt vores tøj i Svaneshoppen både miljømærket OG 100% økologisk bomuld. Producenterne ved godt, hvad kunderne vil have 😉 Mit gæt er at svanemærket kommer til at stille langt højere krav til økologi efter næste revision.

    Samtidig stiller svanemærket også krav til ordentlige arbejdsforhold, idet producenterne skal leve op til International Labour Organization (ILO). Jeans fra både Pieszak og Ecthe produceres hos Sarp Jeans i Tyrkiet http://www.sarpjeans.com/en/

    Endelig stiller Svanemærket krav til kvaliteten af tøjet. Og som forhandler giver det mig ro i maven at vide, at de ting jeg sælger, holder rigtig godt og længe.

    Kriteriedokumentet for svanemærkede tekstiler er ret omfattende, men kan for særligt interesserede læses her: https://www.ecolabel.dk/-/criteriadoc/4568

    Den korte version af kriterierne er:
    – Skrappe krav til produktion af fibre.
    – Miljø- og sundhedsmæssige egenskaber ved de kemikalier – fx farvestoffer – der anvendes til fremstilling, bearbejdning og farvning af råvaren, som fx kan være lavet af bomuld, polyester eller viskose. Der er bl.a. forbud mod flammehæmmere, ftalater og organiske fluorforbindelser.
    – Skrappe krav til spildevandsrensning på farverierne.
    – Metaldele – fx lynlåse og knapper – skal leve op til skrappe krav til tungmetaller, og plastdele må ikke indeholde ftalater.
    – Kvalitetstest ift. bl.a. krympning og farvernes holdbarhed.
    – Arbejdsforholdene i produktionen skal leve op til internationale bestemmelser (ILO).

    Mvh Naja Habermann, Svaneshoppen.dk

    1+
    • Svar

      Tanja

      13/04/2020

      Hej Naja,

      Tusind tak for din kommentar! Både Pieszak og ECHTE har været på “måske”-listen til dette indlæg, da jeg faktisk lige skal have fat i Miljømærkning DK omkring, hvordan de foretager den sociale auditering i det hele taget – bare inden, at jeg får lovet folk, at de kan bruge mærkerne som garant for “fuld plade” på en holistisk bæredygtighed. Jeg har nemlig også studset over, at økologien endnu ikke er med 🙂 Og ift. ILO – Alle skal jo, strengt taget, overholde ILOs bestemmelser – det store spørgsmål er, for mig at se, hvem der holder øje 🙂 Men det kan være, at du ved, hvordan Miljømærkning DK sikrer den del?

      Jeg har en kontakt i huset, jeg har bare ikke haft mulighed for at ringe ind. Og dejligt, at du har sørget for, at I prioriterer de økologiske kvaliteter! Og tak for lige at bekræfte, at begge har deres denimproduktion hos SARP (jeg havde kun tjekket for ECHTE). Så er der da i hvert fald fuld auditerings-plade der.

      Og Naja forresten – er der udsigt til en fysisk Svaneshop? Det er måske lidt skørt at spørge i disse corona-tider, men jeg skal jo gerne have antennerne ude, så jeg kan henvise folk til deres lokale forhandlere 🙂

      Kh T

      0

Leave a comment

Related Posts

OM

Secondhand First er en genbrugs-og bæredygtighedsblog, der har til formål at undersøge, udfordre og hjælpe til et mere bæredygtigt æstetisk forbrug.