Når moden slår ihjel

Date
dec, 11, 2019

Hvem er de egentlige fashion victims? Igår var det International Human Rights Day, og selvom jeg har tygget på det her indlæg siden i søndags, ved jeg næsten ikke, hvor jeg skal starte eller slutte. Så sent som i weekenden omkom mindst 43 tekstilarbejdere på en taskefabrik i Delhi i en fabriksbrand, og selvom det måske kan lyde som en sjældenhed, er det på ingen måde tilfældet. For fabriksbrande er hyppige i modeindustrien, og ifølge en undersøgelse foretaget af projektet Garment Worker Diaries, har 12% af alle tekstilarbejdere oplevet en eller flere brande på deres arbejdsplads.

Det, sammen med en lang række andre arbejdsforhold, der knytter sig til vores forbrug, vil jeg egentligt gerne sætte lidt spot på – især i det nye år. Det er noget, der altid fylder meget i mine foredrag, men at få det nedfældet på skrift – det er lidt mere kompliceret. Idag skal jeg dog forsøge at holde det kort, og derfor får du indlægget her som et lille “newsflash” om søndagens hændelse + nogle tips til, hvordan man som forbruger kan gøre sit. For det er ikke ligemeget.

via AP News/Manish Swarup

Det formodes at branden i Delhi opstod grundet en kortslutning, og ifølge de lokale brandmyndigheder havde bygningen, hvor branden udbrød, ikke noget der mindede om tilladelse til at operere. Alligevel var der tilsyneladende så mange ordrer, at fabrikkens ansatte var tvangsindlagt til at overnatte på fabrikken – derfor var de også tilstede, da branden udbrød ved fem-tiden søndag morgen. De fleste menes omkommet ved kvælning/røgforgiftning, og det yngste registrerede offer var 13 år gammel. Men arbejderne er ikke bare sovet stille ind i røgen; flere pårørende modtog derimod opkald fra deres panikslagne kære, kort inden de omkom på fabrikken.

Det ses desværre hyppigt, at fabriksarbejdere må overnatte på fabrikkerne for at imødekomme produktionsmål – og det er slemt nok i sig selv. Men historien fra Delhi er også en historie om fattige migrantarbejdere, nogle af dem børn, på en illegal fabrik, hvor dagslønnen har været sølle 2.10 dollars – for at producere blandt andet skoletasker og sko.

Selvom det kan virke som det eneste rigtige at boykotte produktion fra højrisikolande som Indien og Bangladesh, er det imidlertid ikke løsningen. I værste fald bliver arbejderne tvunget til at migrere til steder med langt værre forhold – eksempelvis har lukkede produktioner bevirket, at unge kvinder fra Bangladesh nu sidder på mere eller mindre lovlige systuer i Jordan, langt fra deres familier, uden socialt sikkerhedsnet. Løsningen må i stedet være at investere i de virksomheder, der rent faktisk har ordentlige forhold i de respektive lande. For når vi investerer i ansvarlige, bæredygtige virksomheder, har de på sigt mulighed for at skalere deres produktion og antallet af sikre arbejdspladser.

Jeg er mig meget bevidst, at udfordringen er strukturel og rækker ud over individuelle brands og fabriksejere. Som forbrugere er vi også en del af Tetris’en. Men ikke desto mindre bliver jeg skidetræt af at høre om endnu en skjorte i genanvendt polyester (et produkt, der alligevel har et ofte kortlivet brugs-liv, fordi man kommer til at lugte af gnu i det), når det jeg egentligt gerne vil vide er, hvordan et brand har tænkt sig at passe på de mennesker, de har i deres (oftest dårligt lønnede) varetægt. For de vælger deres producenter, ligeså vel som de vælger deres materialer. Og brandsikkerhed må da være minimumskravet.

Det du kan gøre, før du shopper:

  • Du kan spørge virksomheden, hvor de får produceret og hvor ofte de besøger deres producenter. Hvordan er forholdene? Hvis ikke de selv besøger produktionen, hvem gør så? Har de en certificering, der hjælper dem med at holde orden? Hvorfor/hvorfor ikke?
  • Du kan se efter virksomheder og produkter, der er f.eks. GOTS-certificerede eller SA8000-certificerede. Disse certificeringer stiller en lang række krav til de arbejdsforhold og lønninger. Der kommer snart et indlæg om disse i certificeringsguiden herinde.
  • Du kan spørge virksomheden, om de betaler leveløn. Hvis ikke, hvad står så i vejen for det? Og vil du virkeligt ned i “the nitty gritty”, kan du spørge dem, hvad deres lavest lønnede ansatte får.

Vil du vide om bedre lønninger og bedre arbejdsforhold reelt betyder, at tøj bliver dyrere? Så er det én af de 10 myter, Johanne og jeg har inkluderet i vores foredrag. Vores næste foredrag er d. 29. januar i København, og vi glæder os til at lave lidt modeuge-disruption.

Har du hørt om branden i dagspressen? Eller om andre fabriksbrande i tekstilindustrien? Og hvad tænker du, når du hører om det?

16+

Tanja

2 Comments

  1. Svar

    cecilie

    13/12/2019

    Hej Tanja,
    Jeg venter simpelthen i spænding på din artikel om disse certificeringer.
    Det er det emne, jeg er allermest optaget af, når jeg skal købe nyt tøj, men synes også det er svært at navigere i.

    Så tak for mere fokus på dette.
    Mvh Cecilie

    0
    • Svar

      Tanja

      13/12/2019

      Tusind tak, Cecilie! Og jeg kan sagtens forstå, at det er udfordrende! Det er oftest også et emne, der fylder meget ved foredrag. Jeg arbejder på at alliere mig med nogle af certificeringsordningerne, så vi kan få en habil database igang herinde 🙂
      Kh T

      0

Leave a comment

Related Posts

OM

Secondhand First er en genbrugs-og bæredygtighedsblog, der har til formål at undersøge, udfordre og hjælpe til et mere bæredygtigt æstetisk forbrug.