Modeugen tur/retur: Mellem ildsjæle og greenwashing

Date
aug, 10, 2019

Den forgangne uge har stået i modeugens tegn, med (næsten) alt, hvad det indebærer. I midten af juli begyndte de første invitationer nemlig, til min store overraskelse, at tikke ind, og efter Copenhagen Fashion Summit i maj (der jo ellers har ry for at være den “bæredygtige modeuge” – it wasn’t), var jeg meget nysgerrig på, hvordan den regulære modeuge ville leve op til sine løfter om et øget bæredygtighedsfokus. Det har været lidt vildt pludseligt at få adgang til events, der er “by invitation only“, men havde det ikke været for invitationer fra luksus-genbrugs-giganten Vestiaire Collective og fra de små, bæredygtige brands, der står mit hjerte nær, tror jeg ikke, at jeg var taget afsted.

For modeugen er sådan en størrelse, jeg tidligere har følt ikke var “noget for mig”. Misforstå mig ikke, jeg er jo til falds for æstetik, og jeg kan sagtens gå ind til et modeshow som var det en kunstudstilling. Men modeugen har været så domineret af brands med hurtige forretningsmodeller, at jeg måske har givet lidt op på forhånd. Desuden har tidligere år også handlet om, at jeg ikke havde Secondhand First, mit netværk og jer i ryggen – meget er sket på bare et år. Så tak for jer! Og efter lidt overvejelser kunne jeg også se et klart incitament for at tage afsted og stille spørgsmål – for som vi så ofte har talt om herinde, er greenwashing et tiltagende problem, der kun ser ud til at blive større.

Så jeg tog jer ganske enkelt med på tur på Instagram – og nu er tiden kommet til en uddybning herinde. Jeg håber, at det har været hyggeligt / informativt at være med på farten? Lad mig endelig høre, hvad I tænker om turen, og om indlægget her! Jeg overvejer nemligt stærkt at gøre det igen.

Dag 1 – Luksusgenbrug og mælkeaffald

Dag 1 startede for mig med at haste fra toget til Skt. Petri, hvor Vestiaire Collective havde stablet en såkaldt “lending lounge” på benene. Formålet med eventet var, at inviterede modeuge-deltagere kunne låne nogle meget eksklusive genbrugs-ting at iføre sig. Der var kort sagt fokus på cirkularitet, deleøkonomi, og på at godt design ikke har nogen udløbsdato, og det var på alle måder forfriskende at møde ind til noget, hvor alt var “so last season” – ligesom jeg selv! Og mand, hvor var det hele den trætte togtur værd! Det var hjerteskærende smukt at sidde mellem vintage Chanel-skjorter og nyere franske designklassikere. Men det skal heller ikke være nogen hemmelighed, at jeg er en Vestiaire-pige.

Jeg bliver nemlig altid mødt med åbenhed hos Vestiaire. Eksempelvis brander de sig ikke som en bæredygtig virksomhed, selvom alt de sælger er genbrug. De holder sig bæredygtighed for øje, men de indrømmer også blankt, at deres verificeringspolitik afføder lidt længere transportveje for de enkelte produkter, og det er underligt forfriskende. Og de er sig også meget bevidst, at de står på skuldrene af en industri, der har alt for meget fart på.

Faktisk er jeg så heldig (og nok også farvet af), at skønne Tove Wesling, der er PR-ansvarlig for Vestiaire, altid sender mig deres rapporter og opgørelser over, hvordan genbrugsmarkedet udvikler sig. De udgør nemlig en så stor spiller på det globale marked, at de har midler til at lave den slags undersøgelse. Og Tove og jeg nåede da også at sludre i halvanden time over en kop kaffe, da jeg besøgte loungen. Hun har nemlig også nogle forfriskende meninger om, hvordan brancher pt. flytter sig.

Efter besøget hos Vestiaire, tog jeg et smut på museum for at tjekke nogle seje studerendes arbejde ud. Nogle studerende fra landets designuddannelser havde nemlig stablet en udstilling på benene, hvor der især var fokus på fremtidens materialer. “Fashion Tech & Modens Bæredygtige Vækstlag” hed den. Og her var altså alt fra nye materialer i mælkeaffald/casein (et spildmateriale, der ikke længere kan omsættes til fødevarer) til knapper af palmefrø og appelsinskræl. Det mest imponerende var dog ikke materialerne, men de fantastisk søde studerende, der fortalte om alt fra deres arbejdsproces til deres tanker om fremtidens modeindustri. Jeg håber og tror på, at de kommer langt – for så er der (sgu) håb for os alle. For mand, hvor var de seje og ildsjæls-agtige i deres tilgang til deres fag!

En observation om mælkefibrene bliver jeg dog nødt til at dele, for tråden føltes som en bomuldstråd (og bomuld er jo, som bekendt, ret ressourcekrævende at dyrke). Den største forskel var, at mælketråden var mere blank. Og tænk, hvis blankheden kunne hjælpe os af med nogle af de plastiktekstiler, der pt. bruges til at opnå den finish? Det kunne være fedt. Mælkefibrene er nemlig bionedbrydelige.

Efter et besøg hos de studerende, genbesøgte jeg udstillingen Fashioned From Nature, om den var ligeså smuk som første gang. Og en rolig museumstur kan altså bare noget, når man har været tidligt oppe og på farten (og når man som jeg er en lille smule introvert). Herefter tog jeg turen mod Wulf & Konstali på Islands Brygge til en sen frokost og en hyggelig stund med en skøn og meget inspirerende kvinde.

Dag 2 – Nordisk glamour og modemessens faldgruber

På andendagen var jeg inviteret til Meet the Nordics, og hold nu fast – det er sådan, bæredygtig mode altid bør showcases! Rammerne hos Fredericia Furnitures var hjerteskærende smukke. Udstillerne var et mix af meget kommercielle brands med lav troværdighed og af reelle, bæredygtige pionerer. Således var det altså ikke alle udstillere, der var bæredygtige, hvis I spørger mig, men eventet var langt mere overskueligt end de øvrige.

Især var jeg glad for at hilse på Dear Denier, der laver holdbare strømpebukser i genanvendt nylon, og jeg blev endda mere begejstret, da de fortalte mig, at de pt. arbejder på en bio-nylon i samarbejde med landets forskningsinstitutioner. Nørdpoint! Uendelige nørdpoint til Dear Denier! Derudover havde jeg en hyggelig snak med nystartede Proem Parades, der laver “made to order“-kollektioner i såkaldt deadstock (overskudstekstiler), og jeg nåede også at spotte Ginger Organic, Sur le Chemin, Woron, Filippa K mfl.

Meet the Nordics bød også på et panel med Aïayu, Kinraden, House of Dagmar og Carcel, modereret af selveste Cecilie Thorsmark, der er modeugens nye CEO. Debatten var fin, men ikke revolutionerende. Og det var meget tydeligt, at nogle af virksomhederne er “født bæredygtige”, mens de andre stadig kæmpede meget med terminologien. Til gengæld bød den på et element, der var fuldstændigt fraværende under Copenhagen Fashion Summit i maj – nemlig spørgsmålet om forbrugeroplysning og ansvar ift. det nuværende overforbrug. Det blev kun berørt kort, men – jeg trøster mig ved, at det var der. Opturen var nu mest af alt lokationen.

Herefter havde jeg et kaffe-pitstop hos sødeste Johanne, der driver butikken Langsamt på Vesterbro. Besøget var ikke et “modeuge-event”, men blot et skønt åndehul midt i travlheden. Langsamt er en bæredygtig multibrand-store, der drives af Johanne og hendes mægtigt søde mor. Og faktisk har de to butikker – foruden butikken i København har de nemlig også en fantastisk butik i Roskilde, der også indeholder en secondhand-shop. Og nøj, hvor var det dejligt at lære Johanne lidt bedre at kende, efter at have fulgt dem på Instagram det seneste halve år. Langsamt sætter nemlig en ære i at oplyse – f.eks. har de lavet det fedeste board i butikken, hvor man kan læse om de forskellige certificeringer, de udvælger tøjet efter.

Og efter kaffe-hygge blev jeg minsandten hentet af endnu en Johanne, som jeg havde en lille modemesse-aftale med. Vi nåede lige at få taget et billede alle tre – for der er jo intet som at have skønne kvinder at dele sit nørderi med, vel?

Og så gik turen ellers på Revolver, hvor Johanne og jeg tilbragte fem stive timer. Revolver er én af de to store modemesser, og valget faldt på denne, da jeg trods alt spottede lidt flere af de mindre, bæredygtige brands her, end på CIFF. Men selvom der var flere bekendte at spore på Revolver, var der stadig foruroligende langt mellem de bæredygtige brands! Og da jeg efterfølgende sad i toget, fandt jeg ud af, at de bæredygtige brands havde anmodet om at stå sammen i et “Green Room”, men havde fået afslag. Det var en kæmpe skam, for alt for mange forsvandt i mængden. Fra modeugens side har det sandsynligvis været et forsøg på at sprede “de grønne” ud, så hele messen fik en mere bæredygtig vibe. Og grundlæggende kunne det jo være fint, hvis der åbnedes dialog mellem bæredygtige og mindre bæredygtige brands, men det lod altså ikke til at blive udfaldet. Nærmere tværtimod.

På Revolver kastede Johanne og jeg os derfor ud i et fælles projekt – at quizze de brands, vi mødte, om deres bæredygtighed. Vi blev positivt overrasket hos nogle, der virkeligt var igang med en seriøs omlægning, men vi blev så sandelig også mødt af brands, der ikke havde noget at have deres sustainability i. Og én enkelt gang blev vi mødt med en blank afvisning – nemlig hos Designers Remix, der jo ellers virkeligt brander sig bæredygtigt i disse dage. Men der var hverken styr på certificeringerne eller villighed til at drøfte arbejdsforhold i deres lejr. I al fald fik vi besked på at gå væk, og hvis vi ville noget, måtte vi tage et møde med dem på deres kontor. Men altså – Summa Summarum – Johanne og jeg har lavet en lille video, hvor vi samler op på vores øvrige observationer.

(Sidebemærkning: Det er sgu da ærgerligt, når bæredygtighedspriserne lander hos de mindst transparente – det lader desværre til at være en brancheudfordring. H&M sad også på et panel om arbejdsforhold ved Copenhagen Fashion Summit, trods deres mange skandalesager. Anywho!)

Hvad tænker I om det hele? Er det ok at komme med på tur på denne måde? Er der noget I gerne vil vide om brands’ne? Om modeugen mere generelt?

Tanja

8 Comments

  1. Svar

    Diane Høiby

    10/08/2019

    Hej. Jeg er forholdsvis ny følger på IG og blev ledt herind derfra. Jeg synes det er rigtig rart at der er nogen, som tager fat i det her emne og prøver gennemskue hvad der er op og ned. Som fuldtids-arbejdende mor til to, har jeg svært ved at finde tid til at sætte mig ind i hvilke brands der reelt er bæredygtige, hvorend jeg gerne ville. Så det er rart med lidt hjælp. Tak for rundturen. Jeg følger også meget gerne med næste gang!

    Kh. Diane

    • Svar

      Tanja

      10/08/2019

      Hej Diane! Tusind tak for din respons, din ros og fordi du læser med. Jeg kan sagtens forstå uoverskueligheden! End ikke på brands’nes hjemmesider kan man være sikker på et entydigt svar. Så tusind tak for hep, vi fortsætter ufortrødent!

      Kh T

  2. Svar

    Anne

    10/08/2019

    Det er så FEDT! Bliv ved! Det er en kæmpe opmuntring til at fortsætte med at lægge mit eget forbrug om.
    Elsker, at du balancerer interessen for mode og æstetik med ønsket om bæredygtighed – og viser, at det kan lade sig gøre. Og jeg synes, det er totalt i orden, at der findes typer som dig og Johanne, som kan kigge brandsene efter i sømmene (høhø) og gå dem på klingen, når nu det desværre ikke er noget, gængse medier og influencere gør.

    • Svar

      Tanja

      10/08/2019

      Tusind, tusind tak, Anne! Ih, sikke en ros, den varmer! I vores optik kan det bare ikke være rigtigt, at man kan slippe afsted med at snyde forbrugeren på den måde. Især ikke, når man tænker kortsigtede og langsigtede konsekvenser. Og sejt, at du har kastet dig ud i en omlægning – mega sejt! Jeg hepper på dig!

  3. Svar

    Hanne

    12/08/2019

    Fortsæt endelig med at oplyse og guide os igennem junglen. Det er en kæmpe inspiration og hjælp, at du gør det her stykke arbejde. Var lige inde på Designers Remix’s hjemmeside. Hvis ikke jeg havde læst med her, tror man jo, det er det grønneste grønne at købe deres tøj – shit mand altså, det er godt nok svært at gennemskue det her ræs! Så TAK for det, du gør!

    • Svar

      Tanja

      12/08/2019

      Det vil jeg gøre, Hanne! Tusind tak for rosen! Det er nemlig vanvittigt svært at navigere i, og problemet bliver kun værre, når brands ikke ønsker at besvare helt simple spørgsmål. Og den med arbejdsforhold er der mange, der glemmer, fordi fokus i så høj grad er på klima/CO2-beregninger. Vi vil altid gerne søge dialogen, når vi møder dem, men sådan noget som det her får alarmerne til at gå hos mig.

Leave a comment

Related Posts

OM SECONDHAND FIRST

Secondhand First er en genbrugs-og bæredygtighedsblog, der har til formål at gøre det både lettere og sjovere at shoppe brugt og bæredygtigt.