Invitation – “Modemyter: Bæredygtighed, Greenwashing, Omstilling!?!”

Date
nov, 05, 2019

Reklame for eget foredrag

Er modeindustrien virkeligt verdens 2. mest forurenende industri? Er genbrug altid godt? Er naturmaterialer altid bedst? Eller hvad med genanvendte materialer, er de altid at foretrække? Er det der bambus egentligt bæredygtigt? Og hvad med vegansk mode? Skal vi bare stoppe med at købe tøj? Og betyder min egen lille garderobe ret meget i det store hele?

Hvis du allerede nu hiver lidt efter vejret, forstår vi det godt – det kan virke fuldstændigt uoverskueligt. Faktisk er det derfor vi, Johanne og jeg, er så glade for at have hinanden som grønne “tøj-veninder” – for så kan vi undersøge det sammen, med hver vores faglighed i bagagen; diskutere de nyeste undersøgelser og alle vores personlige observationer. Og fordi vi ved, hvad det betyder for os at have det fællesskab, har vi udviklet et samtaleforedrag, hvor vi rigtigt gerne vil invitere dig med og give en håndsrækning ift. at gennemskue, hvad der er op og ned.

Vi medbringer 10 myter, vi er særligt optagede af – myter, som vi har vendt og drejet mange, mange gange. Der er dog også plads til, at du kan medbringe de myter, du har hørt derude – de spørgsmål, du grubler over i det daglige. Og det er dig og de andre deltagere, der sætter dagsordenen og beslutter rækkefølgen. På den måde bliver det en interaktiv aften, hvor der er plads til spørgsmål, holdninger og diskussioner, og du kan forvente både at blive klogere, at blive underholdt og at møde et inkluderende fællesskab af andre nye som garvede tøjnørder – der alle gerne vil blive lidt klogere på, hvad “bæredygtig mode” egentligt er for noget.

De første to foredrag løber af stablen d. 26. og 27. november i henholdsvis København og Aarhus.

.

Kort sagt, er foredraget for dig, der vil

  • lære hvad der er op og ned ift. bæredygtig mode
  • blive klogere på og snakke med om omstillingen i modeindustrien
  • blive skarpere på og bedre til at spotte greenwashing
  • have noget mere fyldestgørende end den almene (og oftest alt for generelle) information omkring bæredygtig mode

Du behøver ingen forudgående viden om bæredygtighed, tøj eller materialer; blot en lyst til lytte, lære og nørde sammen med os.

Med i billetprisen får du

  • To timers modenørderi i godt selskab, med god plads til både spørgsmål og diskussion. Vi klæder dig på til at gennemskue, hvad der er op, ned og alt midt imellem
  • En goodiebag fyldt med gode ting, som vi selv sætter pris på, bla.
    • en særlig og meget brugbar gave fra en sej virksomhed
    • et Sustain Yearly Tredje år, inklusiv Johannes populære materialeguide
    • en eksklusiv papirudgave af Johannes shoppingguide, og
    • en lille guide til, hvordan du ellers kan gøre en forskel gennem din garderobe
  • Snacks og forfriskninger

Og hvis du køber billet inden den 10. november, har du mulighed for at vinde billet til premieren på denne film – og har du lyst, kan du følges med Louise fra Sustain Daily til premieren i København, og i Aarhus er det mig, man kan få selskab af på premiereaftenen.

.

Lyder det spændende?

Så kan du finde billetter til de forskellige events lige her:

Vi håber at se dig!

Tanja

Leave a comment

OM SECONDHAND FIRST

Secondhand First er en genbrugs-og bæredygtighedsblog, der har til formål at gøre det både lettere og sjovere at shoppe brugt og bæredygtigt.