Invitation: “Hvordan takler du hverdagens bæredygtige dilemmaer?”

Date
okt, 16, 2019

Hvordan takler du hverdagens bæredygtige dilemmaer? Det er titlen på den paneldebat, jeg skal være moderator på tirsdag d. 5. november, og jeg glæder mig kæmpemeget! Og det både pga. mit love-hate-relationship med de grønne gråzoner, og fordi det er nogle vanvittigt seje mennesker, vi skal quizze sammen. Og når jeg siger vi, mener jeg det – for paneldebatten er for alle jer, der læser med.

Debatten afholdes af det netværk for grønne virksomheder, GoGreen Danmark, som jeg også er en del af, og foruden diskussionen, er der også fællesspisning på menuen. I det hele taget er der lagt op til en aften i øjenhøjde, hvor vi sammen kan blive meget klogere. Jeg håber, at I har lyst til at kigge forbi! Beskrivelsen får I lige her:

Er du mest til genbrug, eller går du efter miljøcertificerede produkter? Har du svært ved at gennemskue, om økologi fra Sydeuropa er bedre end lokalt fra Danmark? Eller om det er ok at købe grøntsager pakket ind i plastik, hvis bare det sorteres rigtigt?

KOM OG MØD nogle af de ildsjæle, der i årevis har drevet virksomhed ud fra præmissen om, at produktion og produkter ikke må skade mennesker eller miljø. HØR deres historier og MÆRK deres passion og bliv glad over, at INGEN er perfekte. Vi er rigtig mange, der gør det, så godt vi kan – og du er helt sikkert én af dem.

.

PANELDELTAGERE:

RASMUS HØRSTED-JENSEN, partner i det bæredygtige rådgivningsbureau, Worldperfect, som har arbejdet med bæredygtighed i mere end 10 år. Det er blandt andet Worldperfect, der står bag de grønne initiativer på Northside Festival.

RUNE LUND, stifter og ejer af Restaurant Hærværk som har det økologiske spisemærke i Guld og arbejder med bæredygtighed i hele leverandørkæden.

ANNE VOIGT, stifter af Laøhlé, der designer mode og smykker, som bliver produceret under ansvarlige og certificerede forhold i Danmark og Indien.

MIA WALDE, stifter af Weensu.dk, der er en markedsplads for bæredygtige brands, CSR-rådgiver og social auditor i leverandørkæder

.

Dato: 5. November 2019, 17.30 – 20.00
PROGRAM:
17:30 – Velkomst og paneldebat
18:45 – Pause med sandwich og drikkevarer
19:15 – Spørgsmål og mere debat
20:00 – Tak for i aften

PRAKTIK:
Tilmeldingsbilletter kan findes lige her hos billetto.
Pris: 50 kr. der dækker din sandwich og drikke i pausen (betales på dagen via MobilePay)
Lokation: WorldPerfect, Jægergårdsgade 164a, 1. sal, 8000 Aarhus C

Ses vi? Eller er der spørgsmål, jeg skal tage med for jer?

Tanja

Leave a comment

Related Posts

OM SECONDHAND FIRST

Secondhand First er en genbrugs-og bæredygtighedsblog, der har til formål at gøre det både lettere og sjovere at shoppe brugt og bæredygtigt.