Hvad er social bæredygtighed?

Date
apr, 26, 2020

Hvad dækker begrebet social bæredygtighed egentligt over? Det slog mig pludseligt, at jeg har aldrig har fået skrevet en overordnet introduktion til emnet herinde, selvom vi ofte har emnet oppe at vende. Og det er jo en kæmpe fejl, ikke? I hvert fald er det noget, jeg ofte refererer til, omend jeg forholder mig mest til de parametre, der knytter sig til vores æstetiske forbrug. Og da det stadig er Fashion Revolution Week, hvor vi spørger #whomademyclothes, er der så meget desto mere grund til at få rettet fejlen omgående.

Social bæredygtighed er nok den mest underbelyste bæredygtighedsparameter, og derfor er det følgende mit forsøg på en hjemmegjort, men meningsfuld sammenfatning. Social bæredygtighed kaldes også hyppigt “social retfærdighed”, hvilket faktisk, i min optik, giver os en lidt bedre fornemmelse af, hvad det hele handler om. Den sociale retfærdigheder peger os nemlig i retning af, at vi alle, uanset nationalitet, etnicitet, køn, seksuel orientering, kulturel eller religiøs baggrund, har en lang række universelle rettigheder, der i hovedreglen burde være ukrænkelige. Tænk ikke bare på din stemmeret, retssikkerhed eller ytringsfrihed, men også din ret til liv og sundhedspleje, til frihed fra slaveri, tvangsarbejde, tortur og diskrimination, din ret til en ordentlig levestandard, arbejde, uddannelse og fritid, og meget, meget mere.

Når vi taler om social bæredygtighed, taler vi altså også om en slags fordelingsnøgle, der har til formål at sikre os allesammen så ordentlige livsvilkår som muligt, indenfor de klima- og miljømæssige rammer, vi har til rådighed. Vi mennesker har således ret til at blive behandlet retfærdigt og til retfærdig fordeling af vores fælles ressourcer, nu såvel som for eftertiden. Og for virksomheder betyder det, at de skal tage ansvarligt beskik af deres egen færden og endda aktivt bidrage til forbedring af eksisterende forhold.

Social bæredygtighed i relation til vores tøj

Og så tilbage til noget af det, vi plejer at tale om; nemlig vores tøj. I den globale modeindustri er man nemlig uhyre langt fra at indfri nogen som helst form for social bæredygtighed. Tværtimod beror industrien på en strukturel udnyttelse af nogle af verdens fattigste og mest udsatte mennesker, der til stadighed trækker paralleller til kolonitiden. Blandt de emner, vi tidligere har drøftet på mine kanaler og foredrag, kan vi f.eks. se på:

  • Lønninger – Det estimeres at under 2% af tekstilarbejderne får en løn, de kan leve for (en såkaldt leveløn, ej at forveksle med en nationalt fastsat mindsteløn). I levelønnen ligger, at de har råd til kost, logi, sundhedspleje, uddannelse mm. Lønudbetalinger kan sågar være forsinkede eller udeblive.
  • Sikkerhed – De fysiske rammer for produktionen er til stadighed et problem. I Bangladesh skulle forholdene være udbedret siden Rana Plaza-bygningskollapset i 2013 (i al fald for de faciliteter, der producerer til det vestlige marked), men der høres fortsat om frygtelige forhold i eksempelvis Indien. Så sent som i december døde mere end 40 tekstilarbejdere i en fabriksbrand i New Delhi. Fabrikken var ovenikøbet illegal, og den yngste dræbte var bare 13 år. Du finder indlægget om branden lige her.
  • Køn og diskrimination – I den globale modeindustri består arbejdsstyrken hovedsageligt af kvinder. Populært sagt udgør de 80%, og de får både dårlige løn end deres mandlige kolleger, og 80% rapporterer, at de har oplevet vold eller sexchikane på arbejdspladsen. Og kan I huske det her lille skriv om feministiske statement t-shirts?
  • Arbejdstider – For de lande, hvor man har normerede arbejdstimer, er den alm. arbejdsuge oftest på ca. 48 timer, med mulighed for overarbejde. I de projekter, jeg følger, overstiger den gennemsnitlige arbejdsuger næsten altid 60+ timer. For igen, når man ikke får nok i løn …
  • Sundhed – Foruden usikre bygninger, har vi også tidligere set på spørgsmål om akut og ikke mindst dødelig pesticidforgiftning og sandblasting. Her kan vi tilføje langt flere emner den kommende tid.
  • Fagforeninger – Det er fortsat meget svært for tekstilarbejdere at samles i fagforeninger, hvilket er fuldstændigt afgørende for deres arbejds- og lønforhold. Ifølge en opgørelse har 90% af arbejderne ikke adgang til kollektiv forhandling.
  • Ulighed mellem parterne – Der er en enorm skævvridning i forholdet mellem vestlige brands og producenterne i udviklingslandene – det, sammen med det manglende sociale sikkerhedsnet for producenterne og arbejderne, har jeg skrevet om lige her.

Og vi er slet, slet ikke færdige. Vi har hverken været rigtigt nede i spørgsmål om hverken slaveri eller børnearbejde i indlægget her. I de fleste af de tidligere indlæg har jeg knyttet et par ord til, hvordan vi kan være en del af løsningen – meget mere om det inden længe. Og – da jeg jo er ved at forberede et nyt online foredrag, bliver der også hjælp at hente der.

Hvad vil du gerne dykke længere ned i?

9+

Tanja

6 Comments

  1. Svar

    Sara

    30/04/2020

    Hej Tanja

    Tak for et spændende indlæg.
    Jeg har et spørgsmål:
    Som jeg forstår det, er de “parametre” du nævner inden for social bæredygtighed, nogen der referere til udlandet. Hvad ved vi om social bæredygtighed i Dannmark (eller i Norden eller i-lande generelt)

    De bedste hilsner, Sara

    1+
    • Svar

      Tanja

      30/04/2020

      Hej Sara,

      Tusind tak for din kommentar 🙂

      Det er selvfølgelig universelle parametre, og jeg har også siddet med ved møde om det selvsamme hos Nordisk Ministerråd (altså i relation til den nordiske kontekst). Vi har jo også vores udfordringer, omend de er af en lidt anden karakter, end hvis vi ser videre ud over vores egen grænser – vi ligger nemlig i den helt gode ende af indekset for social retfærdighed (der måles ift. f.eks. , adgang til uddannelse, ulighed/fattigdom og social udelukkelse). Selvom vi ligger i den gode ende, kan man dog fortsat argumentere for, at der bliver længere og længere mellem rig og fattig.

      Men noget, vi især kan tage beskik af i Norden ift. bæredygtighedsdimensionen, er jo f.eks. at vores enorme forbrug ikke må blive på bekostning af kommende generationer 🙂 Og når indlægget ser meget i retning af udlandet, er det fordi vi har så forsvindende lidt tekstil- og tøjproduktion tilbage i Danmark, og på råmaterialeniveau foregår det heller ikke just i baghaven, måske lige hvis vi ser bort fra hør 🙂

      Det håber jeg giver mening?

      De bedste hilsner
      Tanja

      1+
  2. Svar

    Sara

    03/05/2020

    Hej igen

    Det giver rigtig fint mening – tak for svar!

    1+
  3. Svar

    Line

    22/05/2020

    Det er måske et virkelig fjollet spørgsmål, men har du/man nogen forklaring på, hvordan det kan være, at social bæredygtighed er så lavt prioriteret og på ingen måde er blevet et fokus og buzz word, som miljømæssig, klimavenlig bæredygtighed (på godt og ondt) er blevet det?

    1+
    • Svar

      Tanja

      23/05/2020

      Det er et helt reelt spørgsmål! Mit bedste bud er ganske enkelt, at det, i vores priviligerede del af verden, åbner op for noget, vi helst ikke vil se i øjnene; nemlig at vores velstand er og har været på bekostning af andre. Den velstand vil vi ikke give afkald på, og social bæredygtighed kan hurtigt fremstå som en trussel mod den velstand (om den er det eller ej). Det kan man ikke vinde valg på. Og det er ikke kun de nuværende strukturer, vi må se i øjnene – vi har også en lang og lidet flatterende kolonialhistorik. På mange måder rejser vores tøj til stadighed af de gamle koloniale ruter; money talks.

      0

Leave a comment

Related Posts