Formland tur/retur: Er der bæredygtighed i trend-land?

Date
aug, 17, 2019

Ovenpå modeugen i sidste uge, føltes det helt oplagt at fortsætte jagten på de grønne virksomheder på landets største designmesse, Formland. For Formland, der tiltrækker indkøbere i hobevis fra både indland og udland, har nemlig fået en bæredygtighedskategori. Det kunne jeg jo ikke lade gå min næse forbi. Og især ikke efter at jeg bemærkede, at der ikke var nogen beskrivelse af, hvordan messen vurderer bæredygtighed. Så med presseakkrediteringen om halsen og udstillerkataloget under armen, tog jeg turen til Herning.

Ligesom under modeugen, var jeg nemlig også nysgerrig på, om der var mere greenwashing end reel bæredygtighed at spore ude i det ganske danske. Formland er jo i sig selv en interessant platform, da den i høj grad er bygget op omkring halvårlige trends. Blandt andet har de et meget tæt samarbejde med Pej-gruppen, der er et trend-institut. Og trends er jo en sjov og oftest kortlivet størrelse, der ikke just rimer på bæredygtighed, men i langt højere grad handler om at få os til at længes efter og forbruge mere. Det lød ikke just lovende, vel?

For at gøre en lang historie kort, har jeg valgt at fokusere på de grønne virksomheder, det rent faktisk lykkedes mig at finde på messen, samt at komme med nogle generelle observationer og anbefalinger til, hvordan man kan navigere. For jo, jeg fandt nogle gedigne, grønne virksomheder derude, og der var med garanti også en god håndfuld, jeg slet ikke nåede at hilse på. Men med sine 450+ udstillere, er der altså også meget at kæmpe sig igennem, hvis man vil tage dem fra ende til anden. Men lad os starte med det helt overordnede (og så tager vi historien om, hvordan jeg pludseligt endte i lokal-TV en anden gang. Jeg gruer stadig for resultatet).

Helt overordnet

Der er stadig i omegnen af 9 ud af 10 virksomheder på Formland, der ikke skriver ét eneste ord om, hvordan de forholder sig til bæredygtighed. Det bliver i hvert fald ikke brugt som et selling-point – hvilket er fint, hvis man reelt ikke gør noget, men også foruroligende, hvis det er fordi man ikke tror, det har betydning for indkøberne. Og jeg tror vitterligt, at der stadig er mange indkøbere for hvem “bæredygtighed” er en døgnflue. I al fald talte jeg med virksomheder, der oplevede, at flere tog det som noget negativt, at de var fx FairTrade-certificerede. Messen har indrettet området “We Care”, der har fokus på genanvendelse, men det består kun af få displays og ligger lidt for sig selv. Men kig endelig forbi, det er ok informativt og overskueligt.

Messens bæredygtighedskategori er ikke helt håbløs, men den er bestemt heller ikke perfekt. Som nævnt, er der ikke klare kriterier for, hvem der kan være med i kategorien, og dermed indeholder udstillerlisten også virksomheder, der kun har få produkter i den samlede kollektionen, der er bæredygtigt produceret. Det er der for så vidt ikke noget galt med, men det betyder, at man som indkøber og forbruger skal huske at spørge ind til de individuelle produkter. Og ligeledes mødte jeg faktisk virksomheder, såsom FairTrade-virksomheden ovenfor, der slet ikke var med på listen.

En anden, generel observation er, at både forbrugere og forhandlere har svært ved at navigere i bæredygtighedscertificeringerne. Da jeg sad i presserummet, blev jeg inviteret forbi en virksomhed, hvor den nye ansatte stolt fortalte, at deres bomuld var økologisk. Jeg spurgte til certificeringen, og det var Oeko-Tex. Men Oeko-Tex er ikke en økologisk certificering (!), og jeg kunne mærke på mine omgivelser, at flere havde troet, at det var det, Oeko-Tex betød. Så måske vi skal have en lille certificeringsguide herinde? (Og måske jeg kan få fellow cert.-nørd Johanne til at joine mig?)

Virksomheder, man med fordel kan besøge

På min rundtur mødte jeg utroligt mange søde mennesker, og jeg prøver her at give et lille overbliksbillede. I de første haller, jeg besøgte, ledte jeg forgæves, men til sidst ramte jeg en virtuel guldåre af dejlige virksomheder.

Hal D

  • Liv Interior – arbejder i udendørstekstiler af genanvendte PET-flasker. Grundlæggende er jeg ikke helt tosset med, at alt pt. laves i genanvendt plastik, men til denne type produkter giver det nu alligevel mening. Liv har også grove bomuldstæpper lavet af 100% genanvendt bomuld, og de har et udpræget fokus på ordentlige arbejdsforhold og lønninger. Desuden arbejder de for at sikre, at der ikke forekommer børnearbejde noget sted i produktionskæden. De bruger certificeringen GoodWeave, som jeg vil dykke længere ned i. Jeg nåede ikke at spørge til alle produkterne, så husk endelig at spørge videre ind.
  • Rice – overraskede meget positivt! Når jeg ser så stor mængder plastik og velour, får det virkeligt alarmklokkerne til at ringe. Men Rice har en SA8000-certificering, der fortæller at de har tjek på lønningsforhold, børnearbejde, diskrimination, fysisk arbejdsmiljø og meget, meget mere. SA8000 er grundlæggende end menneskerettigheds-certificering, så det tager jeg altså hatten af for. Og de mener endda, at certificeringen ikke er ambitiøs nok, hvorfor de nu arbejder videre med en udvidet “Code of Conduct”. Deres plastik ved jeg endnu ikke nok om (f.eks. hvor meget der er genbrugs-plast og hvor meget, der er nyt), men de tager højde for mikroplastudledning og langtidsholdbarhed.
  • Og så er der selvfølgelig Relove & Roses, som jeg er fast SoMe-konsulent hos. Mia har taget de smukkeste vintagetekstiler og FairTrade-armbånd med på messe, så kig endelig forbi!

Hal E

  • Chola – varmer mit hjerte! Og Chola er faldet ud af listen over bæredygtige produkter, selvom de er en FairTrade virksomhed, der handler med vintagetekstiler, upcyclede armbånd og mere til. Mia, der står bag, er et utroligt varmt og imødekommende menneske, og der er ingen tvivl om, at hun har en tæt relation til indianerkvinderne i Bolivia, der væver de smukke tæpper efter ældgamle foreskrifter. Deres ve og vel ligger hende i den grad på sinde, og igen – hun er FairTrade-certificeret. Det bliver man altså ikke uden videre.
  • Novictus – er et plakattrykkeri, der har tjek på sagerne! De opererer med FSC- og genbrugs-materialer, tænker over deres emballering, og de trykker kun på bestilling, så der ikke er noget, der går til spilde. Selv deres trærammer er FSC-certificerede. Det er også dem, der trykker for Rune Elmegaard.

Hal F (aka. guldåren!)

  • Care by me – har styr på både certificeringer og arbejdsforhold. Virksomheden er stiftet med henblik på at skabe gode arbejdspladser for kinder i Nepal, samtidigt med, at der skabes lækre, forsvarlige produkter, der kan holde i mange år. Her er nul fokus på trends, det handler om kvalitet og livskvalitet.
  • Ordinary Things – er også helt med på certificeringerne, og de har både GOTS-certificeret hør og bomuld. Jeg drømmer stadig om et sæt af deres smukke, smukke sengetøj.
  • Hove Home – laver møbler i verdensklasse! Og hun har faktisk lige haft et smukt konsolbord med i et af landets store boligmagasiner. Produktionen foregår i Danmark, og hun bruger FSC-/genbrugs-træ, og har bæredygtighed som en kerneværdi, side om side med kvalitet og æstetik.
  • Oi Soi Oi – vidste slet ikke, at de var listet i bæredygtighedskategorien. De har fra dag 1 arbejdet for gode arbejdsforhold på de små værksteder, de samarbejder med i Vietnam. Værkstederne sætter selv deres priser, og kvinderne bag kalder Oi Soi Oi en familie. De arbejder ikke med fabrikker, kun små værksteder. Der er ikke så meget fokus på CO2 i materialevalget, men der er til gengæld enormt fokus på de ansattes helbred og sundhedsværdien af de materialer, der anvendes.
  • The Organic Company – er dronningerne af GOTS-certificerede produkter til hele hytten. Jeg har blandt andet deres viskestykker, og deres produkter løfter altså bare de dagligdags pligter til et mere lækkert niveau. Dem skal I besøge!
  • Simple Goods – var lige launchet, da jeg mødte dem. Virksomheden laver bæredygtige rengøringsprodukter, hvor den aktive ingrediens er mælkesyrebakterier. De er EcoCert, veganske, emballeringen er ren genbrugs- og bioplast, og de har sågar tænkt over genopfyldningsprodukter, for at spare emballagen.
  • Vildersbøll – er dansk, håndlavet keramik uden overproduktion. Kristina laver det hele på bestilling, og hun tænker over emballering mm. Det var faktisk ved et tilfælde, at vi kom til at snakke sammen – for Kristina tilbød mig et lift til stationen. Hun er noget så sød, og jeg glæder mig virkeligt til at følge med.

Hal H

  • A Pure Mind – producerer facerollers og Gua Sha i krystaller og ædelstene. De var søde til at svare på mine mange spørgsmål om arbejdsforhold og materialer, men jeg fik ikke spurgt tilstrækkeligt ind til, hvor krystallerne sources fra osv. Men hvis I besøger dem, kan I jo endelig spørge løs!

Tips

Udgangspunktet for dialogen med virksomhederne var spørgsmålet “hvordan er det bæredygtigt?”, som Johanne og jeg også brugte under modeugen. Det giver nemlig et dejligt udgangspunkt for at gå i dialog, og de grønne virksomheder er altid de mest svarberedte og svarvillige. De ved, hvad de laver, og de kan svare, så almindelige mennesker kan forstå det. Hvis du ikke ved, hvad en certificering betyder, så spørg endelig ind. Desuden er det altid en god ide at spørge til arbejdsforhold, da mange af de mere “sketchy” virksomheder kun fokuserer på materialer og CO2-udledning.

Skal du afsted på Formland? Måske du har spørgsmål eller tanker til indlægget her? I så fald skal du være meget velkommen til at spørge! Rigtigt god weekend!

Indlægget er på ingen måde sponsoreret af Formland eller de nævnte virksomheder, og presseakkrediteringen er søgt uafhængigt.

Tanja

Leave a comment

Related Posts

OM SECONDHAND FIRST

Secondhand First er en genbrugs-og bæredygtighedsblog, der har til formål at gøre det både lettere og sjovere at shoppe brugt og bæredygtigt.