Er du bange for miljøpolitiet?

Date
mar, 20, 2019

Da Cathrine igår delte det her indlæg, endte jeg med at sidde oppe til langt over midnat, fordi det prikkede til nogle bekymringer og overvejelser, jeg har tumlet med igennem længere tid. Indlægget handler nemlig om, hvordan man hurtigt kan komme under beskydning, når man begynder at beskæftige sig med bæredygtighed; at fokus hurtigt kommer til at ligge på det, man ikke gør eller gør “forkert”. Måske du har prøvet det fra familie, venner eller sågar nogle, du ikke kender? Måske du har taget dig selv i at løfte pegefingeren? Eller måske du er bange for overhovedet at tale om, at bæredygtighed optager dig, fordi du frygter at blive konfronteret med “miljøpolitiet”? Sidstnævnte er en størrelse som Cathrine så fint har konceptualiseret sådan her:

Grundlæggende er jeg af den overbevisning, at bæredygtighed ikke kan gøres til en lukket klub, hvor det handler mere om at dyrke sin egen “rigtighed”, end om at inkludere og motivere hinanden. De problemstillinger, vi står overfor, er ganske enkelt for store til, at de kan løftes af et helligt fåtal. Desuden underminerer den løftede pegefinger ofte, hvor komplekst et emne, der er tale om. Bæredygtighed kommer som bekendt ikke med en facitliste, men med en masse nuancer og kompromiser, der kræver stillingtagen fra den enkelte – både ift. individuelle værdier og ift. personlige resourcer.

Når det så er sagt, kan jeg også selv blive lidt stram i betrækket og føle trang til at påpege noget, der undrer mig. Der, hvor jeg personligt bliver ramt er, når bæredygtighed lugter af smart markedsføring, hvor der ikke ligger en oprigtig intention eller handling bag – når det bare er sweet talk og greenwashing. Når man bevidst prøver at snyde modtageren til at tro, at et konkret produkt eller en løsning er “grønnere”, end det reelt er – så har vi i min optik et problem. Men det er virksomheder; ikke privatpersoner, der er afsender på den slags.

Jeg kan også godt blive bekymret for, om der sker en ufrivillig “forgrønnelse” af konventionelle produkter, når de vises sammen med bæredygtige initiativer. En slags “positiv afsmitning”, om man vil. Det er noget, jeg dagligt spekulerer på. Men jeg synes samtidigt ikke, at det kan være ét enkelt menneskes ansvar – og løsningen må være, at vi hver især tager stilling, tager ansvar og vælger i henhold til vores egne værdier. Vi kan ikke bare afskrive vores eget ansvar, pege på en anden og råbe “du er den!”.

Så, kort sagt: Der, hvor der ligger reelle overvejelser, et reelt forsøg eller en reel handling, og der, hvor der er ærlighed omkring, hvad man gør og ikke gør – der må vi sgu lige passe på hinanden. Og gå i dialog, hvis noget undrer os. Spørge ind, og spørge pænt. På den måde er der basis for, at vi kan blive klogere på både hinanden og på det svære. Det kan ikke være rigtigt, at vi skal lynche hinanden i bæredygtighedens navn.

Jeg foreslår følgende bæredygtigheds-speedometer:

  • Navigér ud fra dine egne værdier, men husk, at andres værdier kan være både anderledes og ligeså legitime. Måske du sætter CO2-regnskabet først, mens en anden synes, at økologi er vigtigere.
  • Søg dialogen og stil spørgsmål, fremfor at angribe.
  • Husk at ingen kan gøre alt, men at alle kan gøre noget, som den skønne Signe Wenneberg plejer at sige.
  • Husk at enhvert skridt i den rigtige retning er et skridt i – you know – den rigtige retning.
  • Lad virksomheder og politikere vide, hvad der er vigtigt for dig – med dine penge og dit kryds.

… Hvordan lyder det?

Har du mødt politiet? Eller er du bange for, at det sker, hvis du går ind i debatten? Holder du igen? Eller har du selv været betjent?

Tanja

5 Comments

  1. Svar

    Ann

    20/03/2019

    Virkelig gode ord, Tanja! Jeg læste også med hos Cathrine, og tænkte det samme som dig: Vi skal være søde ved hinanden! Og vi må gerne snakke om bæredygtighed, og i den snak skal der dælme være noget pli, nysgerrighed og dialog.
    Jeg fik stemplet ‘hellig’ af en ven for noget tid siden, og det gjorde sgu ondt. Han mente det ret tydeligt ikke som noget positivt.
    Jeg prøver virkelig på ikke at være belærende, men i stedet inspirere ved handling og tale om det, når det er svært. Det ramte et virkelig ømt punkt, og jeg har grublet over det siden. Ret meget endda.
    Jeg kan ikke undgå at nogle synes jeg er hellig, men for eftertiden vil jeg tage dialogen, når jeg går sådanne kommentarer. De må ikke stå alene, for de gnaver ad h* i mig, og det tjener hverken afsenderen eller mig, at den kommentar blev givet. Og så fortsætter jeg glædeligt med det bæredygtige – og dit skriv hjælper med at kunne tage til genmæle, hvis det igen bliver ubehageligt.

    • Svar

      Tanja

      20/03/2019

      Tusind tak, Ann! Hvor er jeg glad for, at det er en hjælp. Og sikke en ubehagelig kommentar at få. Det er altså ikke rart at blive stemplet på den måde, og det bider altid ekstra meget, når afsenderen er ens nærmeste. Øv! Samtidigt tror jeg virkeligt, at dialogen kan åbne op for ret meget i det her tilfælde – hvis han selvfølgelig tør den. Når han langer ud på den måde, må han virkeligt føle sig “truffet” – ikke at det på nogen måde gør det ok! Men det vidner i hvert fald om, at der er noget på spil for ham? Pas rigtigt god på dig!

  2. Svar

    Lisbeth

    21/03/2019

    Jeg kan ret godt lide dit “speedometer” – især det punkt om at tage dialogen og spørge pænt. For jeg er FULDSTÆNDIG enig med både dig og Cathrine. Det nytter så absolut ikke noget at begynde at pege fingre ad hinanden, men samtidig har jeg i hvert fald selv et virkelig stort behov for at stille spørgsmål. Ikke i trods eller fordømmelse, men i helt oprigtig nysgerrighed. Og her er jeg virkelig bange for, at en del går direkte i forsvarsposition, netop fordi de er blevet angrebet så mange gange før. Det er virkelig også ubehageligt at blive beskyldt for at “shame”, når man i virkeligheden bare er pisse nysgerrig. Jeg stemmer for mere hep og kærlighed mellem folk helt generelt 🙂

    Knus

    • Svar

      Tanja

      21/03/2019

      Tusind tak, Lisbeth! Både for de pæne ord og for at dele dine tanker! 🙂 jeg er helt, helt enig – det skal være legitimt at spørge. Og du har helt ret mht. forsvarspositionen, hep og kærlighed – den førstnævnte er svær, men måske vores spørgsmål kan stilles med en lille disclaimer om, vi bare er nysgerrige, hvis vi mærker utryghed? Det er selvfølgelig en del hensyn at skulle tage, men måske det er måden, vi får rettet op på? 🙂
      Knus!

Leave a comment

Related Posts

OM SECONDHAND FIRST

Secondhand First er en genbrugs-og bæredygtighedsblog, der har til formål at gøre det både lettere og sjovere at shoppe brugt og bæredygtigt.