Den lille certificerings-hjælper: Oeko-Tex betyder ikke “økologisk”

Date
sep, 12, 2019

Du har måske spottet certificeringen derude. “Oeko-Tex”. Den fremgår af et væld af tekstilvarer, fra sengetøj og møbelpolstring til beklædning. Men vidste du, at Oeko-Tex ikke er en økologisk certificering? I al fald ikke økologisk på den måde, som de fleste forventer?

Jeg har den seneste tid foretaget lidt forskellige rundspørger, både på Instagram og i forbindelse med mit foredrag. Hver gang har udfaldet været det samme. Når jeg spørger “vidste du, at Oeko-Tex ikke betyder økologisk” svarer ca. 80% nej – altså har ca. 80% gjort sig den antagelse, at det var en økologisk certificering på højde f.eks. med Ø-mærket – og nu ved jeg jo, at I der læser med er mere end almindeligt veloplyste. Det viser, om noget, at den her certificering kommer med nogle seriøse, blinde vinkler. Og derfor håber jeg, at I har lyst til at hjælpe med at dele informationen.

Misforstå mig ikke – Oeko-Tex er ikke dårligt; det betyder bare ikke det, de fleste tror, Og derfor er det uhyre nemt at misbruge certificeringen markedsførings-wise. Men hvad er Oeko-Tex så?

En frivillig sundhedsmærkning

Oeko-Tex Standard 100, der er den mest gængse Oeko-Tex-certificering, er ikke en miljøcertificering, men en frivillig sundhedsmærkning. Den er det, nogle har valgt at kalde “human-økologisk” – den siger ikke noget om, hvor materialet kommer fra, eller hvordan det er dyrket/produceret; Den fortæller kun, at tekstilet ikke indeholder stoffer, der kan være kræft- og allergifremkaldende for slutbrugeren. Men om f.eks. bomuldsbonden risikerer at få kræft af at producere tekstilet, eller om det giftige spildevand fra farvningen udledes uden rensning, siger den intet om. Det er sgu da, pardon my French, ikke særligt humant. Altså er det, du køber, med al sandsynlighed et konventionelt tekstil.

Det skal dog siges, at Oeko-Tex de senere år har udviklet et certifikat, der hedder Made in Green, der tildels også dækker miljø- og arbejdsforhold. Denne er klart at foretrække, men den ses ikke så ofte, og igen; der er ikke tale om en reel, økologisk certificering.

Greenwashing made easy

Måske I kan huske, at Oeko-Tex engang også kunne staves med “ø”? Det må man ganske enkelt ikke længere. Det blev nemlig vurderet som værende vildledende, og det må man ikke for forbrugerombudsmanden. Men – det har altså ikke løst forvirringen.

For så sent som da jeg var på Formland i august i år, spottede jeg et interiørbrand, der på en kæmpestor, støvet grøn tavle havde skrevet, at deres produkter var “OEKO”. Ikke Oeko-Tex, men OEKO. Det fik ærligt talt mit blodtryk til at stige ret markant. Og da jeg begyndte at spørge ind, var det ganske rigtigt Oeko-Tex, der var tale om. Ikke økologi, som mange af de andre ved standen havde forstået det. Der var sågar flere ansatte, der ikke vidste, at Oeko-Tex ikke er lig med økologi. Det er jo … ikke skidegodt. De sagde stolt, at de var økologiske. Og hvis ikke engang de ansatte kan navigere, hvor efterlader det så indkøberne og forbrugerne?

Hvad tænker I om det? I min optik er det helt utilstedeligt. Måske man skulle se at få ændret navnet på certificeringen til noget mere utvetydigt?

Så for at opsummere, dækker Oeko-Tex kun over en meget begrænset del af den samlede tilblivelse – det gør ikke Oeko-Tex til en dårlig certificering som sådan, da den også kan bruges til f.eks. polymaterialer, der muligvis er produceret under ok forhold. Men når det kommer til særligt naturmaterialer (bomuld, uld etc.), er der andre certificeringer, der er langt mere dækkende.

Men hvad gør jeg så, hvis jeg gerne vil købe økologiske tekstiler?

Vil du være sikker på, at dine tekstiler reelt er økologiske, kan du med fordel se efter GOTS-certificeringen, der dækker hele tekstilets tilblivelse (fra bonde til butik). GOTS sørger også for, at arbejdsforhold, lønninger mv. i hele produktionskæden er sikret. Nogle virksomheder plastrer deres tekstiler til med hjemmelavede “organic”-labels, selvom det måske kun er 5% af bomulden eller ulden i produktet, der er økologisk – Og den problemstilling kommer man også udenom ved at vælge GOTS, der kræver at minimum 95% af materialet er økologisk. Certificeringens logo er en grøn cirkel med en hvid bluse i midten, omkrænset af ordene Global Organic Textile Standard.

Hvad siger I til det hele? Vidste I, hvad Oeko-Tex betød? Og kender I monstro nogen, der kunne have glæde af den lille certificeringshjælper?

Tanja

9 Comments

  1. Svar

    Nanna Larsen

    13/09/2019

    Jeg anede overhovedet ikke, at det ikke betød at mærket var økologisk – og jeg føler mig endda oplyst og interesseret i emnet. Synes det er kvaksalveri og totalt forvirrende for forbrugeren. Klart noget der skal sættes fokus på. Tak for (endnu) et fint indlæg. Jeg blev meget klogere 🙂

    • Svar

      Tanja

      13/09/2019

      Jeg forstår så udmærket din frustration, Nanna! Det burde jo også være let at afkode, hvad sådan en certificering dækker 🙂 Og tusind tak, jeg er glad for, at det kan bruges!

  2. Svar

    Majken

    13/09/2019

    Jeg tænker om problemet egentlig mest af alt er sprogligt og har meget lidt med greenwashing at gøre? Jeg bor selv i England og her tror jeg måske din rundspørge ville se meget anderledes ud. Altså,
    kunne det ikke tænkes at forvirringen simpelthen skyldes at vi i Danmark bare er vant til at O+E = Ø? Selv termen Human Ecological betyder jo ikke Menneskelig Økologisk, men det menneskelige miljø. Så OEKO tex betyder bare helt grundlæggende at den beklædningsgenstand du står med i hænderne ikke er skadeligt for dit ‘miljø’ – din krop, dit hjem.
    Det betyder jo ikke at det ikke er et stort problem at salgspersonale etc. ikke ved hvad certificeringen reelt betyder, men at ændre navnet på en international certificering fordi man i Danmark mener at O+E betyder Øko er måske at gå lidt langt? Måske man i stedet for skal lobbye for, at de her certificeringer kommer med et ekstra ‘benspænd’ hvor man ikke må bruge certificeringen førend X% af virksomhedens ansatte har gennemført et læringsforløb om netop denne certificering?

    • Svar

      Tanja

      13/09/2019

      Tak for dit indspark, Majken 🙂

      Jeg tror bestemt, at sprog er en barriere – Og som jeg også skriver, er certificeringen i sig selv ikke dårlig – men dens tvetydighed er uhyre nem at udnytte. Jeg tror bestemt, at dit forslag om et benspænd er et godt skridt på vejen; Det er bare ikke i alle købssituationer, at man rent faktisk konsulterer personalet – så måske et sådant tiltag skal akkompagneres med en anden kilde til oplysning for forbrugeren (f.eks. en specifikation på hang-tag’et)? I al fald er forbrugerforvirringen så stor herhjemme, at en kampagne vilde falde på et tørt sted.

      Og jeg mener nu stadig, om det er på engelsk eller ej, at det “human-økologiske” er et stretch. Det er jo, igen, kun garanteret human-økologisk for slutbrugeren – for slutbrugerens miljø – produktionspersonalet har ikke den samme sikkerhed? Det er min optik nødt til at fremgå tydeligt, for incitamentet for at opsøge certificeringer kan også være, at man vil passe på andres sundhed; ikke kun sin egen. Men det er også blot mit subjektive standpunkt 🙂

  3. Svar

    Majken

    13/09/2019

    Jeg fik læst indlægget som om, at problematikken er, at termen “human-økologisk” ikke betyder økologisk, som i det vi kan økomærke. Og det var der min anke lå. For når jeg læser om certificeringen, så ser det 1) heller ikke ud til at OEKO-TEX selv bruger denne terminologi? 2) men på deres engelske hjemmeside står der til gengæld: harmless in human ecological terms. Og human ecology kan vel sådan bedst oversættes til: samspillet mellem det enkelte menneske og dennes sociale og naturlige miljøer. MEN når det så er sagt, så jo, så er det dybt problematisk at det kun er slutbrugerens ve og vel som er garanteret. Og derfor er det, som at pynte sig med lånte fjer, når man skriver: “harmless in human ecological terms” fordi man jo lige glemmer alle de andre humans, som er involveret i processen. Så vi er 100% enige i den del!

    Problemet med mange af disse certificeringer er vel egentlig, at de ofte er knudrede og ikke kun skabt for at hjælpe forbrugeren, så det er virkelig nemt at fare vild i certificerings og materiale junglen. I en ideel verden ville der være en slags lovpligtig hangtag på alt vores tøj, med en let overskuelig (for forbrugeren) tjekliste:
    – ordentlige arbejdsforhold (tjek)
    – hensyn til miljøet (tjek)
    – god dyrevelfærd (tjek)
    – etc….

    En slags smiley-ordning for tøj.

    Anyways, glæder mig til at følge med i din certificerings føjleton. Og beklager ord-kløveriet.

    • Svar

      Tanja

      13/09/2019

      Ah! Det skal du bestemt ikke beklage – Jeg er faktisk overbevist om, at vi er ganske enige, ordkløveri aside 🙂

      Oeko-Tex har også certificeringer, der udelukkende er ‘business to business’ (f.eks. har de en, der hedder STeP, vi forbrugere aldrig ser), mens Oeko-Tex Standard 100 også er ‘consumer-oriented’ (hvorfor denne også anføres på produktet). Så hvor jeg kan forstå, at nogle certificeringer er mere knudrede, giver det ikke meget mening med denne. Og nej! Det engelske slogan gør ikke rigtigt noget for at løse problemet. Nærmere tværtimod.

      Og en tjekliste kunne bestemt hjælpe på vej – i al fald indtil jeg får mit Utopia, hvor man ganske enkelt ikke kan producere uden at tage de hensyn 🙂 Endnu engang tusind tak for dit indspark, og tak fordi du læser med!

  4. Svar

    Julie

    13/10/2019

    Jeg kendte godt til oeko tex og gots, og hvad jeg skal gå efter, men mange jeg taler med gør ikke! Ligesom de heller ikke ved inden for hudpleje mm. at astma og allergi mærket, den blå krans, ikke betyder at det produkt der bærer mærket ikke nødvendigvis er uden parfume mm. Måske den certificering skal være med på de liste over forklaringer

    • Svar

      Tanja

      27/10/2019

      Super godt input, Julie! Den tager jeg med! 🙂

Leave a comment

Related Posts

OM SECONDHAND FIRST

Secondhand First er en genbrugs-og bæredygtighedsblog, der har til formål at gøre det både lettere og sjovere at shoppe brugt og bæredygtigt.