Bæredygtig mode har et størrelsesproblem

Date
feb, 23, 2020

Har du også stået i prøverummet med den der opgivende følelse af, at der aldrig er noget, der passer? At din størrelse ikke findes? Måske du sågar har mærket en nagende følelse af, at din krop skulle være forkert? Så er du 1) ikke alene, og 2) der er en rigtigt god forklaring, og 3) nej din krop er ikke forkert. For modebranchen har som helhed et størrelsesproblem, og det påvirker ligeledes de bæredygtige brands og opbuddet af genbrugstøj. Og da jeg får rigtigt mange forespørgsler fra kvinder, der på den ene og den anden måde er udfordret på at finde bæredygtige alternativer i deres størrelse, har jeg her prøvet at samle konkrete data – men måske I vil hjælpe mig med at samle nogle gode tips?

Sagen er den, at kun ganske få procent af det tøj, der sælges, passer til eksisterende kroppe. En rapport fra NCSU fra 2005 afslørede eksempelvis, at af det tøj, der produceredes til det amerikanske marked, var det kun 8% af forbrugerne, der faktisk havde en overensstemmende kropstype. Altså manglede der tøj til de resterende 92%, og der er ikke meget der tyder på, at problemet er løst. Der er selvfølgelig kommet “curvy”- og “tall”-linjer hos nogle internationale fast fashion brands, men for de kvinder, der ikke vil støtte fast fashion, er mulighederne få. Og størrelsesudfordringen rækker også ud over, at der designes til en bestemt hofte-talje-ratio; den handler også om, at der slet og ret mangler tøj i hver sin ende af det gængse størrelsesspektrum. Og det skaber en enorm skævvridning af, hvem der har adgang til mere bæredygtig mode.

Der er nemlig en seriøs underrepræsentation af brands, der producerer tøj, der er mindre end henholdsvis str. 34 og større end str. 42. Selvom jeg ikke kunne finde isolerede danske data, har jeg fundet artikler, der henviser til at 45% af britiske kvinder bruger str. 46 eller større, mens det gælder for hele 68% af de amerikanske kvinder. Og når jeg ser de tal, kan jeg godt mærke en nagende følelse af, at hverken “plus size”-begrebet eller modeindustrien er helt up to date. Og noget, jeg især har bidt mærke i, er, at meget af det tøj, der markedsføres som “plus size” ikke umiddelbart virker til at være i særligt god kvalitet? Her må I rette mig, hvis jeg tager fejl.

Straks sværere var det at finde data på kvinder, der bruger mindre end en str. 34, men det er tydeligt, at luksusbrands’ne har øje for de mindste størrelser (helt ned til den famøse size zero og sågar 00), mens de større størrelser slet ikke er repræsenteret der. Til gengæld kan man hurtigt være hensat til at shoppe i børnetøjs-afdelingen, hvis ikke man har budgettet til de dyrere brands, eller hvis man ikke vil støtte fast fashions petite-linjer. Og det kan jo heller ikke være rigtigt.

Dog har jeg også efterhånden en fornemmelse af, hvad der står i vejen, og det handler bla. om alt fra udgifter til mønsterudvikling og materialer til risikovillighed hos både producenter og forhandlere. Og så handler det selvfølgelig også om, at målgruppenrent faktisk investerer i produktet. Indtil for nyligt har ECHTE f.eks. kørt med str. 44 og 46 i deres sortiment, men str. 46 vil sandsynligvis blive udfaset pga. manglende salg. Det skaber bare uvilkårligt en skævvridning i, hvem der kan klædes på – både i henhold til praktik og værdisæt. Og så længe genbrugsmarkedet dikteres af det brede udbud, og så længe nyt bæredygtigt følger branchens standarder, er bæredygtig mode altså ikke for de mange. 3D-scanning og -konstruktion står som en del af løsningen – på sigt.

Og med de størrelsesudfordringer in mente, har vi slet ikke været omkring “vanity sizing”, der mere handler om psykologi, markedsføring og uklare standarder end reel kropsstørrelse. Det er blandt andet også derfor, at et par jeans i samme angivne standardstørrelse kan have en variation på adskillige centimeter i livvidden. Men jeg tror egentligt det, jeg gerne vil frem til her, er, at vi ikke skal lægge for meget i en tøjstørrelse, ligemeget hvilke mål vi har. Og så kan jeg sige så meget, at jo mere, jeg dykker ned i det her, jo mere bevidst bliver jeg om mit eget påklædnings-privilegium. For jeg har, ret beset, nemt ved at finde tøj.

.

Det kan du gøre, hvis din størrelse er underrepræsenteret

Se, det er her, jeg rigtigt gerne vil have jeres tips med i en opsamling. Jeg var begyndt at nedfælde tips, men med mit “privilegium” in mente, er det vigtigt for mig, at tipsene i højere grad kommer fra jer. Jeg kan dog sige så meget, at jeg har spottet at Masai har introduceret en FSC certificeret viskosekvalitet, og vil man gerne have B Corp-certificeret luksus, er Eileen Fisher utroligt stærk på inklusiv mode – Der er både plus- og petite-variationer af de individuelle styles. Og for genbrug om at gøre, vil jeg lige tippe op, at størrelsesfiltreringen på Trendsales kan gå fra str. 32 til str. 58, og at der desuden er nogle eftersigende fantastiske “plus size”-loppemarkeder rundt omkring i landet.

Kan du finde tøj i din størrelse? Og har tips du gerne vil dele med andre?

9+

Tanja

14 Comments

  1. Svar

    Louise

    23/02/2020

    Åh, det indlæg falder på et tørt sted! Jeg er så harm over den manglende inklusion i tøj, i hvert fald i Danmark.

    Hvis man vil have flot tøj og man er over en vis størrelse, er man tilsyneladende hensat til at skulle gå i store, løse gevandter i mørke farver – og en pasform, der heller ikke tager højde for forskellige proportioner (stor mave/lille barm vs stor barm, lille mave, osv).

    Noget andet, der virkelig gør mig sur er også den der klamme antagelse af, at alle er hvide. Det gælder både i fast fashion og mere bæredygtige tiltag: hvis du vil have en “nude” underkjole, bh, trusser eller noget i den dur, så er der ofte kun et meget begrænset antal hudfarver, der får lov at være nude.

    Måske, hvis man er rigtig heldig, er der noget brunt, men så skal det hedde noget med mad (mocha, chocolate og sådan noget, som jo er lækre produkter, bevares, men som stadig ikke får lov at bære betegnelsen hudfarvet).

    1+
    • Svar

      Tanja

      23/02/2020

      Tusind tak for din kommentar, søde Louise! Jeg er glad for, at det vækker genklang. Jeg kan virkeligt godt, og i tiltagende grad forstå, hvis man føler sig begrænset – ikke bare af størrelsen, men også på et væld af andre parametre. Og af alle de brands, jeg kunne linke til, faldt valget på Eileen Fisher, for de har generelt et stort fokus på inklusivitet. Jeg mener, hvordan kan det brede modesystem overse så mange mennesker? Det holder jo ikke.

      1+
  2. Svar

    Danish Pastry

    23/02/2020

    Det er ikke noget nyt at alle størrelse ikke er repræsenteret. Jeg er selv en størrelse 38, så skulle man men at jeg kan nemt finde tøj som passe, men jeg er også 158cm høj, så jeg er vandt til at lægge bukser op.
    Hvad er problemet så? At lægge bukser op fungere kun hvis benene er lige! Lommer sider forkert, og er for større. Jakker, frakker og skjorter er for bred over skulderne, og er for lang i snittet generelt men også ærme længde. Kjoler har taljen den forkerte sted, og kan være alt for lang. For ikke tale om bluse m.m som ikke er beregnet til mere end en B skål.
    Hvis man er petit og vil gerne købe tøj som passer i Denmark, er det umuligt hvis man ikke vil køb på nettet. Selve her er udvalget ikke altid imponerende.

    1+
    • Svar

      Tanja

      24/02/2020

      Nej, desværre ikke! Jeg ved, at udfordring har været der i lange, lange tider. Og det ovenstående er bestemt heller ikke skrevet uden blik for, at højde også er en parameter – Jeg hører også ofte fra kvinder i den anden ende af spektret, der, fordi de er over 180cm, bliver udfordret på både skulderbredde og ærmelængder. Jeg kan levende forestille mig, at man kan stå med både lommer og sømme, der slet ikke svarer til kroppens proportioner, når man som petite skal finde beklædning, der også tillader, at man har kurver. Er det mon britiske brands, du har held med? Jeg mindes, at de er nogle stykker, der er gode til at designe i f.eks. varierede bukselængder.

      1+
  3. Svar

    Linea

    23/02/2020

    Kære Tanja
    Tusind tak fordi du tager det op trods dit privilegium.
    Jeg er selv ofte for stor til både nyt og brugt fordi det ikke findes i str. 46. Andre gange kan jeg hoppe ned i en M eller L, hvilket siger noget om hvor frustrerende inkonsekvent det der størrelsesgame er…

    Jeg er ret stor fan af det britiske mærke Lucy and Yak, som jeg synes er gode til at invitere forbrugerne indenfor i deres processer og overvejelser om alt fra produktion og bæredygtighed til køns- og størrelsesinklusion. Måske du vil kaste dit kritiske blik på dem?
    Jeg ejer ikke selv noget fra Genfødt eller Løs på tråden, men mit indtryk er at størrelserne varierer en del og at et stykke tøj kan passe flere størrelser. Og så forestiller jeg mig også at man kan bestille til en bestemt størrelse, da de jo selv syer det hele.

    1+
    • Svar

      Tanja

      24/02/2020

      Tusind tak, Linea! Og tusind tak for at dele. Det er et uhyggeligt inkonsekvent game, og i en tid, hvor mere og mere overgår til onlinehandel, er det endda mere problematisk. Det påvirker i al fald også returraterne.

      Lucy and Yak er super seje! Dem ville jeg ikke være betænkelig ved at handle hos. Jeg har især fulgt med i deres leveløns-beretning, og den tager jeg oprigtigt hatten af for.

      Det var da en super ide at høre hos de dygtige damer! Jeg kunne bestemt heller ikke forestille mig andet, end at de er klar på en custom-opgave. Deres silhouetter er ret universelle, så jeg tror, at de kan komme udenom de største pasforms-udfordringer ved størrelsesdifferentiering – så dem ville jeg bestemt spørge 🙂 Hvis man på et tidspunkt vil investere i noget skræddersyet, arbejder MOTT Skrædderi også i bæredygtige tekstiler.

      1+
  4. Svar

    Dorthe Søndergaard

    23/02/2020

    Hej

    Jeg har svært ved, at finde godt bæredygtigt tøj i min størrelse. Jeg er tyk! Jeg kan godt finde tøj i fast fashion butikker. Men som du skriver, har jeg ikke lyst til at støtte disse mærker, selvom jeg bliver nødt til det, hvis jeg vil have tøj på kroppen. Jeg vil gerne have en ægte garderobeglæde og en god samvittighed omkring produktion og ordentlige arbejdsforhold. Det er nemlig en vigtig del af glæden ved tøj.
    Det undrer mig dagligt, at skønne bæredygtige mærker ikke laver tøj større end 42/44. Der må da være et marked for det?!
    Jeg elsker genbrug, men har svært ved at finde noget i min størrelse der ikke er i chiffon og har pailletter på!
    Og jeg er ellers en genbrugshaj 🙂

    2+
    • Svar

      Tanja

      24/02/2020

      Tusind tak for at dele, Dorthe!

      Jeg forstår så udmærket din forundring. Jeg læste et interview ifm. min research til dette indlæg, og en af forklaringerne er, at man nærmest skal kalkulere med at etablere en ny linje, hvis man gerne vil medtage flere størrelser. Det kræver konstruktører med en anden pasformsforståelse, og dem er der eftersigende ikke mange af. Når jeg læser responsen på indlægget her, er jeg slet ikke i tvivl om, at der er marked for det. Spørgsmålet er nok, om det er de etablerede bæredygtige brands, der skal tage teten, eller om der skal dedikerede plus size-kræfter til 🙂 Men jeg skal gerne lobbye for det!

      Hvordan med Trendsales ift. genbrug – er det muligt at finde noget der?

      1+
  5. Svar

    Kirstine Thomasen

    24/02/2020

    Det er en rigtig spændende problemstilling, og ret vildt når man tænker over det! Jeg tog på et tidspunkt et kursus i syteknikker hos Signe fra Skaberlyst.dk (tjek hende ud, hun er vist også århusianer og ved vildt meget om pasform og skrædderteknikker!), og hun fortalte om hvordan størrelsessystemet er baseret på opmålinger fra 1950’erne, som har meget lidt med moderne kvinder at gøre. Fx har vi fået meget mere barm siden, åbnebart. Desuden kan jeg huske hun fortalte at det kan være et problem at det sidste ‘go’ før en tøjlinje sættes i produktion tit sker i Asien, hvor de har en lidt anden kropsbygning.

    1+
    • Svar

      Tanja

      07/03/2020

      Tusind tak for dit input, Kirstine, og undskyld det lidt sene svar! Og Signe fra Skaberlyst har jo helt ret ift. standarden. Alle undersøgelser viser tilbage til de samme mål, taget for mere end et halvt århundrede siden. Umiddelbart modtager mange brands dog samples til gennemsyn, inden de sætter en større produktion igang 🙂 Men det betyder selvfølgelig ikke, at de har øje for pasformen – jeg tror også, at det er svært for mange designere, når det, de er oplært i, er baseret på det samme, gamle system.

      0
  6. Svar

    Naja Habermann

    24/02/2020

    Spændende emne.

    Jeg har Svaneshoppen, som udelukkende har miljømærket tøj på hylderne.

    Miljømærket tøj udmærker sig ved at skulle leve op til høje kvalitets- og holdbarhedskrav. Det er fx umuligt at få til at krympe -har prøvet 😉 Og det holder farven umanerlig godt.

    Vores basistøj fås fra XS op til str. 3XL og nogle tilfælde 5XL. Vi mærker generelt et øget salg af de større størrelser, så tror du har ret.

    1+
    • Svar

      Tanja

      07/03/2020

      Tusind tak for dit input, Naja. Det er dejligt, at I sørger for at have et udvalg, der strækker sig lidt længere end ellers. Og miljømærkerne er jo en skøn hjælp, men det er nok værd for forbrugerne at holde sig for øje, at ikke alle miljømærker tilgodeser de sociale parametre ved tekstilproduktion. Bare lige en tanke 🙂 Men jeg har fornemmelsen af, at I har brands, der kan begge dele, på hylderne.

      0
  7. Svar

    Naja Habermann

    07/03/2020

    Svanen stiller krav til, at arbejdsforholdene i produktionen skal leve op til internationale bestemmelser (ILO).

    Hvis det ikke er nok, er størstedelen af vores miljømærkede tøj i Svaneshoppen også Fairtrade.

    Vores jeanswear er produceret under ordentlige forhold hos Sarp i Tyrkiet 🙂

    0
  8. Svar

    Camilla

    07/03/2020

    Dejligt indlæg og dejligt at vi kan begynde denne debat i dk. Jeg høre selv til plus-size segmentet men kan nu grundet vægttab og krops form passe toppe og basis ting fra nogle eco mærker. Hvilket jeg virkelig sætter pris på.

    Inden dit indlæg om dette emne faldet jeg over denne artikel – https://ecocult.com/sustainable-ethical-plus-sized-clothing/ som kommer med nogle spænden perspektiver. Et af dem er at vi stadig lever i en diæt kultur og de fleste overvægtige har et ønske om vægttab eller en svingende vægt, hvorfor de ikke ønsker at investere i tøj. Det tror jeg bestemt der kan være noget om, og ser man derudover på at forekomsten af overvægt er større for social dårligere stillet i dk og nok også i andre lande, er market for plus-size tøj med bæredygtige værdier måske stadig relativt begrænset – desværre.

    Plus size market har virkelig også ændret sig de sidste år. Der er kommet mange flere brands til men desværre kæmper mange af dem på pris, hvilet måske bekræfter overståede antagelse. Dog kunne man håbe på at der i takt med at der kommer flere brands på market også kommer Brands med et bæredygtig værdisæt.

    I forhold til brugt market, syntes jeg det er rigtig svært som plus-size. Det er ikke fordi det er svært at finde tøj til salg, men simpelthen fordi jeg har brug for at prøve tøjet på, da størrelserne varriere og pasformen især for mig og min krops type er meget afhængige af hvilket materiale der er tale om. Jeg er derfor Meget forbeholden med at købe brugt på nettet da jeg simpelthen er bange for at lave for mange fejlkøb. Denne bekymring kommer altså af erfaring fordi de meste plus-size tøj findes altså på nettet og nøj jeg har sendt meget retur. Jeg kan derfor kun håbe på at flere mærker begynder at skrive målene for det enkelt stykke tøj frem for at ligge deres standard måle skema op samt skrive “hvilket shape” tøjet har. Dette har zizzi blandt andet indført og det har været meget givende. Tror faktisk at mange fejlkøb og returnering kunne ungåes hvis dette blev gjort noget mere uafhængig af om det er “alm” størrelser eller plus-size.

    Nå det blev en noget længere kommentar – men det er bare et rigtig spændende emne 🙂

    0

Leave a comment

Related Posts

OM

Secondhand First er en genbrugs-og bæredygtighedsblog, der har til formål at undersøge, udfordre og hjælpe til et mere bæredygtigt æstetisk forbrug.