2018 i korte træk

Date
dec, 31, 2018

Hvis der er noget, jeg holder meget af at læse hos andre, er det de her små opsamlings-indlæg. De giver altså bare et lidt andet indblik i vores forskellige hverdagsliv, og de tanker, der ligger bag – hvad året bød på, og hvordan vi navigerede ud fra det. Personligt betyder opsamlingen på mit eget år også, at jeg har et overbliksbillede og, ikke mindst, et udgangspunkt for at sætte intentioner for det nye år – og det er noget, der virker for mig; At starte året med et fokus, eller en rettesnor, om man vil.

Intentionerne vender vi tilbage til i et lille, særskilt dagen-derpå-indlæg. Men året der gik, det dykker vi fluks ned i. Måske du har lyst til at dele lidt af dit forgange år i kommentarfeltet? Hvad oplevede du? Hvad lærte du? Det kan være at du sidder med lige præcis det, der kan inspirere eller skabe refleksion hos andre, der læser med.

Mit 2018 i korte træk

Om at skabe min egen platform

I løbet af 2017 havde jeg tænkt en masse tanker omkring at lave en genbrugsguide, men jeg kunne simpelthen ikke få hul på det. Jeg havde delt lidt genbrugstips, men det forblev i det små. Ideen om en blog havde meldt sig flere gange, men noget holdt mig tilbage, og jeg valgte i stedet at intensivere og strømline min indsats på Instagram. For var blogmediet overhovedet stadig aktuelt? Og hvad var det i virkeligheden, jeg gerne ville formidle? Set i bakspejlet ved jeg nu, at det, der primært holdt mig tilbage, var en frygt for at blive stereotypiseret: at blive en “blogger-stereotyp”. Fjollet, ikke? I sidste ende skal man jo bare gøre det, man føler for. Men 2018 startede i den grad med babysteps.

Som led i at finde mit “format” fik jeg eksperimenteret en del, både visuelt og skriftligt. Jeg fandt ligeså stille min niche, og begyndte at lave min ugentlige loppemarkedskalender – først var der kun tips til aarhusianske markeder, men snart ville efterspørgslen, at kalenderen blev landsdækkende. I april kiggede 1000 personer pludseligt med på Instagram – og det var altså ganske vildt. Jeg har dog også, fra start, været meget bevidst om, at det er kvaliteten af vores interaktion og ikke antallet af følgere, der er det spændende for mig. Alligevel er jeg utroligt glad for og stolt over, at der nu, ved årets udgang, næsten er fem gange så mange, der kigger med – for det betyder, at budskabet når endda længere ud, end jeg havde troet var muligt. Wauw, siger jeg bare, og tak for jer.

.

.

Jeg fik, i takt med at flere kom til, en del spørgsmål om, hvor jeg finder mine genbrugsfund. Mange af spørgsmålene gik igen med få dages mellemrum, og snart var der ingen vej uden om – der skulle et mere permanent medie til. En database af en art. For Instagram er et “hurtigt” medie: Teksterne er korte, og indholdet ligger kun i kort tid, før det forsvinder langt ned i feed’en. Så langsomt, henover sommerferien, måtte jeg sætte mine blogger-skrupler til side, og omfavne det faktum, at jeg havde mere på hjerte. Faktisk var det mens Mads og jeg holdt sommerferie i Budapest, at tiøren faldt. Mads er nemlig, foruden at være det varmeste menneske, jeg kender, den bedste sparringspartner, jeg nogensinde kunne ønske mig. Og således fik jeg, ved udgangen af juli (og ovenpå indtil flere forkastede blognavne), endelig købt et blogdomæne.

Men én ting var domænet (og navnet!) – noget andet var, at der nu skulle produceres noget indhold. Ideerne var mange, men der skulle noget kerneindhold til – en interviewserie. Jeg tog derfor kontakt til nogle af mine yndlingsbutikker, i håb om at de kunne have lyst til at deltage. Og sikke en dejlig respons jeg fik! Det var så overvældende. Alle var klar på at indgå i genbrugsguiden, og ovenpå hvert eneste interview fik jeg mere blod på tanden. Jeg har lært så uendeligt meget gennem disse interviews – både om genbrug og bæredygtighed, men også om iværksætteri og om at forfølge en passion. I det hele taget har jeg lært en fantastisk masse søde mennesker at kende igennem Instagram og bloggen, og jeg har haft de skønneste kaffeaftaler, med både samarbejdspartnere såvel som nye venskaber i året der gik. Jeg har altid elsket at netværke, så det betyder så uendeligt meget, at mit lille foretagende også kan understøtte det.

.

.

I årets sidste måneder indgik jeg mine første længerevarende samarbejder, og pludseligt kunne jeg se mine små frø begynde at spire. Nu stod jeg med min egen lille virksomhed – og det hele føltes bare så rigtigt. Og det føles måske i særdeleshed rigtigt, fordi jeg har takket nej til en del samarbejdsforespørgsler, der ikke føltes “rigtige”. For samarbejder skal, i min optik, være repræsentative for ens værdier. Det skal ikke være på bekostning af min integritet, og det skal have relevans for jer. Det er det kodeks, jeg kommer til at navigere efter i det nye år. Og det er lige præcis derfor, at jeg er så glad for de samarbejder, der er kommet til her ved årets udgang. Det er jeg stolt af og taknemmelig for.

At jeg fik skubbet mine skrupler til side har altså betydet, at et væld af nye døre har åbnet sig. Jeg er sågar blevet bedre til at mærke efter og lytte til mig selv. Og efterhånden som jeg turde forfølge den lille stemme, fik jeg også gjort op med noget af det, der ikke var “mig”. Selvom der er meget, der er uvist i det nye år, er der gået så fantastisk mange selvværdspoint ind på kontoen. Og så skylder jeg jer en stor tak – for uden jer, ville det slet ikke give mening!

Rigtigt godt nytår!

De allerkærligste hilsner

Tanja

Tanja

Leave a comment

Related Posts

OM SECONDHAND FIRST

Secondhand First er en genbrugs-og bæredygtighedsblog, der har til formål at gøre det både lettere og sjovere at shoppe brugt og bæredygtigt.